20 års Jubilæum

Program for Jubilæumsdagen og Gensynsfestival

Parkering

Ved ankomst til skolen står der P-guider og viser dig vej. Vi opfordrer til, at du parkerer på folkeskolens store P-plads.

Rutevejledning til Ranum Skoles parkeringsplads.

Rutevejledning til Ranum Efterskole College

Ankomst – tjek-ind

Når du kommer til skolen, så opfordrer vi til, at du går direkte til Informationsstanden foran festsalen og tjekker ind. Vi udleverer et Festsamlings-program med sange og et jubilæums-genbrugs-glas til dagen til alle. Ved Info-standen, er der flere borde, hvor du kan finde klistermærker, og tuscher til at skrive navn på dit krus og lave et navneskilt. Det er vigtigt for os alle, at du har et synligt klistermærke med navn / årgang på trøjen.

Tilmeldte til Jubilæumsmiddagen får en kuvert med et jubilæumsarmbånd og minde-gave.

Sang-hæftet til samlingen får du udleveret ved in-tjek / info-standen.

Se billeder fra de forskellige år i festsalen og biografen.

I løbet af dagen vil der blive vist billeder fra de forskellige år i festsalen og biografen.

Forfriskninger 

kl. 14.00-16.00 er der kage, kaffe, te og vand på torvet. Vi håber, at I vil nyde forfriskningerne på torvet og i spisesalen, og ikke tage kage med ud på hele skolen.

Fællessamling kl. 15 på plænen

Vi glæder os til at kunne samle alle gæster, nuværende og tidligere elever, samt ansatte til en stor Jubilæums samling på plænen foran hovedbygningen. Vi sidder på bænke, så det er vigtigt at have overtøj på efter vejret. Hvis det regner – meget – så deler vi samlingen i to, så gæster og tidligere ansatte, samt ansatte har samling i festsalen kl. 15.00. Tidligere elever og nuværende elever har samling kl. 15.30 i festsalen.

Årgangsbilleder umiddelbart efter samlingen

Der bliver taget årgangsbillede foran hovedbygningen. Vi starter fra skoleåret 22-23 og går tilbage i årgangene.

Jubilæumsbod på torvet

Hvis du har lyst til at have et minde med fra dagen, så har vi lavet en bod, hvor du kan købe en jubilæumsT-shirt, termokop, mulepose og mærkater. Du kan også hente din Yearbook, hvis du ikke har gjort det endnu.

Nepal tombola

Støt vores venskabsskoler i Nepal ved at købe lodsedler i tombolaen. Alle beløb får ubeskåret til køb af skolematerialer, skoletøj, frokostordning og lønninger.

Overnatning / campering

Det er muligt at slå telt op ved Lien og ved Multibanen. Der er toiletter ved Svederen og ved Spisesalen, samt i Multikulturhuset, lørdag formiddag.

Morgenmad søndag for overnattende deltagere ved Jubilæumsmiddagen er i Seminariets spisesal.

Jubilæumsmiddagen for tilmeldte er udsolgt.

Programmet starter med en velkomstdrink kl. 17.30 på torvet. Og slutter med natmad kl. 23.30. I løbet af aftenen er der underholdning, taler og fællessang.

PROGRAM

17.30 – Velkomstdrink
18.00 – Forret
19.00 – Hovedret
20.00 – Dessert
20.30 – Simon Væver Stand Up (tidligere elev)
21.30 – Bastian Da Cruz (tidligere elev)
22.30 – Open Air Koncert – Retro Rebels
23.30 – Natmad

Der vil være en bar med fadøl, vin og drinks. Drikkevarer under maden er inkl. i jubilæumsfesten. Det er også muligt at køb drinks efterfølgende til 25 kr. i baren.

MENU

Forret.
Tapas, diverse tapanader, pestoer, brød og pisket smør.
Varmrøget laksesider, rejer, lynstegt tun med wasabi sesam, rødbedegrarved laks, hertil ærteskudsmayo, ærte creme, brød og pisket smør.

Hovedret
Kamsteg med peber og ramsløg
Rosastegt oksemørbrad
Små stegte kartofler med hvidløg og rosmarin
Flødekartofler med rød peberfrugt
Tomatsalat med Burrata
Salat med hvide asparges, rabarber, radiser, feta og mandler
Feldsalat med jordbær, grønne asparges, agurk, friskbælgede ærter og estragon
Bearnaisesauce
Rødvinssauce
Brød og pisket smør

Dessert
Brownie, vaniljeis og danske jordbær
Frisk frugt

Natmad
Hotdogs med det hele.

Bliv medlem af Ranum Efterskoles Skolekreds.

Ranum Efterskoles skolekreds søger nye medlemmer blandt tidligere elever, forældre og ansatte. Skolekredsen er efterskolens bagland, og vælger bestyrelsesmedlemmerne på den årlige generalforsamling. Skolekredsmedlemmer skal kunne tilslutte sig skolens formål, værdier og aktiviteter, og fungerer også som ambassadører for skolen. Endelig medlemskab sker efter førstkommende bestyrelsesmøde. Send en mail til info@ranumefterskole.dk

Se vores tidslinje fra 2004 og frem til 2024.
da_DKDanish