Nyhedsbrev 28.3.14

Kære læser

Så står weekenden for døren på Ranum Efterskole, og som altid kan vi se tilbage på en dejlig og begivenhedsrig uge.

Eleverne og lærerne forbereder sig til de kommende rejser. Det er årets sidste rejse, og det er noget helt specielt at mærke
elevernes mod og lyst til at opleve og lære. Inden afrejse vil man kunne gå på skolens hjemmeside under det enkelte profilfag og læse skolens sikkerhedsinstrukser for profilfagsrejserne. 

Tirsdag morgen nød et hold det dejlige friske morgenvejr, og benyttede lejligheden til en god gang morgenmotion på plænen foran skolen.

For nylig var Claus Christiansen, som står for undervisningen i International Maths på kursus i Hong Kong for at dygtiggøre sig. På Ranum Efterskole College kan du nemlig modtage undervisning i fag, som ikke tilbydes andre steder i Danmark, blandt andet International Maths.

I weekenden gæstede performanceholdet den lokale gymnastikopvisning i Løgstør, hvor de optrædte med det show de rejstemed til Marokko. Hvis du også har lyst at opleve holdet, gæster de i denne weekend Hobro Idrætscenter den 29. marts kl. 11.35, samt Nørresundby i Solsidehallen den 30. marts kl. 16.25.

I uge 7 blev to af Ranum Efterskoles elever udvalgt til workshoppen Catch14 på kunstmuseet Aros i Århus. Du kan læse mere om den spændende proces og de oplevelser pigerne havde her.

Til næste skoleår udvider Ranum Efterskole til 402 elever, og i den forbindelse søges der 10 nye lærere. I denne uge blev
jobopslaget offentliggjort på vores hjemmeside. Vi ser som altid frem til et nyt og spændende skoleår, og glæder os til at byde
velkommen til vores nye elever, samt de nye lærere til lærerstaben.

Lørdag den 29. marts har vi endnu en gang interview dag på skolen med interview af de nye elever til det kommende skoleår 14/15.

I aften afvikler forældre og elevfestudvalget den 4. elevfest. Festen sker udenfor skolens regi, og vi ønsker alle deltagere
og forældre en rigtig god og sikker festaften.

Med venlig hilsen og rigtig god weekend

Maria Jakobsen

PR & Kommunikation



da_DKDanish