Fantastiske rejser, hård landing og fokus på uretfærdighed

STEM PÅ RANUM EFTERSKOLE COLLEGE VIDEO TIL DANMARKS INDSAMLINGEN

Send en SMS til 1212 med teksten skole 80 så støtter du med 20,- kr. pr. stemme.

Kære læser!

De sidste uger har vi rejst over hele jorden. Fra Italien til New Zealand, til Peru, Japan, Marokko, Oman, Jamaica, Syd Afrika, Brasilien, USA, Kina, Filippinerne og ikke mindst Nepal. Godt 450 elever og lærere har rejst i grupper fra 15 til 100 og til i alt 15 destinationer. Vi har forberedt ekspeditionerne igennem 3 måneder og det er helt fantastisk at erfare, hvor mange forskellige oplevelser og erfaringer rejsergrupperne har fået undervejs. Og vi er igen lykkelige for at alle er kommet godt hjem og at der ikke har været betydelige uheld på nogen rejser. Læs om de mange rejser og elevfortællinger på nedenstående links, og på FB.

Det nye hold AFS gæsteelever fra bl.a. Malaysia landede i uge 1 og få dage efter var de på ski i Italien sammen med de danske elever. Det blev et kultur- og klima chock, som de nok aldrig glemmer! I den sidste weekend har de været hjemme hos deres danske værter, og selvom det har været hårdt med gæster lige oven i en lang rejse, så har det været en stor succes.

Eleverne samledes igen i løbet af søndag og mandag, og rigtig mange har været temmelig påvirkede af jetlag og træthed, samt rejsemaver og forkølelser. Det er helt naturligt og vi har i ugens program givet lidt ekstra plads til at den enkelte kunne falde ind i efterskolerytmen igen. Alle husene summer af liv og fortællinger fra rejserne. Der er stor gensynsglæde og det bobler næsten over ind i mellem. Det er som om foråret allerede er her.

 

I ugens løb
har eleverne arbejdet en del med deres studievalg, alle har fået terminsprøvekarakterer og nu gælder det om at få afsluttet uddannelsesvalget til det kommende skoleår. Der er tilbud om studievejledning på søndag og i de kommende uger frem til den 1. marts, som er deadline.

I den kommende uge er der helt almindelig efterskoleuge med boglige fag, profilfag og klubfag. Vi har øget lærerstaben med flere nye ansigter: Steffanie Tenroe er ny tysk- og matematiklærer. Jana Lorentz er hjælpelærer i Tysk og matematik, samt ved aftenaktiviteter. Og så har vi fået besøg af Filipe fra Brasilien, som er AFS frivillig til juni måned. Vi ved at det altid giver mere overskud at have flere hænder i husene og det frigiver også flere lærerkræfter til at hjælpe eleverne med lektier og det sociale liv. Ugen slutter med at rigtig mange elever skal til en elevfest arrangeret af forældre- og elevfestudvalget. Samme fredag skal personale og bestyrelse indløse årets julegave i form af en tur til Århus, hvor vi skal se den roste Gasolin teaterkoncert, samt besøge Bazar Vest.

I uge 7 er der OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) skrivning for 10. klasse. Ind i mellem er der også tid til en del idræt og så er der Valintines Weekend, som bliver mega romantisk!
I uge 8 er der investeret stort i to spændende forløb for alle elever. Alle kommer igennem et retorikkursus med professionelle formidlere og alle kommer igennem et Video-fortælle-kursus. Begge kurser giver eleverne rigtig gode forudsætninger for at lave nogle flotte præsentationer og dermed klare sig bedre til sommerens prøver.

Book et elevoplæg fra Kulturrejserne!
I uge 8 skal eleverne også fremlægge deres “produkter” eller præsentationer fra Kulturfagene og rejserne. Det sker bl.a. ved at der hver dag er 2 busser, som kører ud i landet med elever, som skal holde oplæg på skoler, i foreninger og på virksomheder mv. Målet er at øve formidling og samtidig berige andre unge og forældre med billeder og fortællinger fra de store kulturoplevelser og dermed give andre mod på også at flytte grænser og bruge verden som klasseværelse.
I kan booke et elevoplæg på mail info@ranumefterskole.dk og vi sender selvfølgelig Turnéplanen ud løbende.

I morgen løber den store Danmarks Indsamling af stablen i radio og på TV. I de seneste uger har vi rejst ud i verden og erfaret forskellige livsformer og bl.a. oplevet fattigdom og uretfærdigheder på nærmeste hold. Mange rejsegrupper har arbejdet med at direkte støtte til bl.a. børnehjem, uddannelse og trivsel i Sydafrika, Brasilien, Nepal, Peru og på Filippinerne.

 

Vi støtter naturligvis Danmarks Indsamlingen og inviterer til at I stemmer på den lille elevvideo, som Magnus P. har lavet. Stem og støt!

Med venlig hilsen og rigtig god weekend!

Olav Storm Johannsen
forstander.



da_DKDanish