Rejser, gospel, Europa-Parlamentet og 450 stjerneskud.

Kære læser
Det har været en stille og rolig uge, som startede med et glædeligt gensyn mandag aften mellem eleverne. Det har været en uge, hvor eleverne har nydt det gode vejr på terrasserne og plænerne. Og det har været en uge, hvor forventningens glæde til de forestående rejser har været at mærke overalt på skolen. Det har også været en uge, hvor foråret sprang ud i køkkenet som endnu en gang forkælede os – denne gang med 450 hjemmelavede stjerneskud – Se dem alle på youtube!

Oplæg fra Bruxelles

Ole Præstegaard fra Europa-Parlamentet var forbi skolen tirsdag, for at holde et oplæg om de muligheder unge mennesker har, hvis man drømmer om at få noget erfaring med arbejdet i EU.

Tilbygning til Ranumhus i gang

Så er sammenbygningen af af ranumvej 95 og 97 startet. Tilbygningen på Ranumhus betyder at de to huse bliver forbundet med 4 nye værelser og en værelsesgang. Det har været et stort ønske at eleverne kunne bevæge sig mellem de to bygninger uden at skulle ud i kulden. Tilbygningen skal stå klar den 1. august.

Rune Herholdt

Profilfagene har i denne uge brugt meget energi på at finpudse talenter, kompetencer og viden inden afrejseugen inden for deres respektive fag. Musikholdet, som skal til New York, havde bl.a. besøg af en af Danmarks dygtigste gospel sangere, Rune Herholdt, som fortalte dem om gospel fra et historisk perspektiv og lærte eleverne noget om teknik. Musikholdet skal deltage i en gospelgudstjeneste og er nu lidt mere forberedt på hvad de kan vente sig af denne oplevelse. Se en kort video herunder – Eller se den fulde uncut version her.

Følg os på rejserne via Facebook

I den kommende uge skal vi ud på vores 3. og sidste rejse sammen i dette skoleår. Mange ting skulle falde på plads og der har været rigtig mange forberedelser med op til afrejse. De første hold er taget afsted og de sidste drager afsted søndag. Sejlerne følger spændt vejrudsigten i Grækenland, mens Musik og Dans, samt Chearleading er ret sikre på et fantastisk forår i NY og LA.

Dykkerne skal bo på 3 dykkerskibe og udforske det Rødehav, samt den Egyptiske kultur. Fotosafari er i Barcelona, mens Medieholdet i skrivende stund har indtaget Glasgow i Skotland. Fit for Life er i London og mere end 120 elever sidder nu i bussen på vej til Italien for at stå på alpin ski og snowboard. Water performance er draget til Tyrkiet og Street performance følger Fotosafari til Barcelona, ridepigerne er i det midterste Spanien, mens Pilgrimsholdet er i det nordligste Galien og vandrer til verdens ende. Konditori og Gastronomi er i Italien. Hardball drengene er hjemme i

Danmark og får besøg af en række spændende gæstelærere.
Der er ingen tvivl om at vi alle drager ud i verden med forventningens glæde boblende i maven. Følg med på vores rejser og få et indblik i vores oplevelser via:

Når alle eleve er vendt hjem, søndag den 20. april, så har vi en blid opstart mandag morgen med brunch og deling af rejseoplevelser. De to følgende uger er der sidste forberedelser til de skriftlige prøver får løs både på den danske og internationale linje.Torsdag den 23. april får vi besøg af provokatøren Carl Mar Møller, som skal sætte lidt skub i debatten om kønsroller og det at være en god kæreste / ven. Fredag den 24.4 om morgenen holder 3 krigsveteraner oplæg om deres opleveler som udsendte soldater og følgerne af at have oplevet krig. Fredag aften holder elev- og forældrefestudvalget en elevfest uden for efterskolens regi, så eleverne bliver rystet rigtigt godt sammen igen efter rejserne. Det er vigtigt at understrege at eleverne, der ikke deltager i elevfesten fint kan være på skolen og at vi også laver et spændende program for dem.

Med venlig hilsen og rigtig god weekend!

Ranum Efterskole College



da_DKDanish