02 jun Højt humør, dumpling marathon og mundtlige eksamener
Kære læser
Så er endnu en aktivitetsfuld uge på Ranum Efterskole College gået. Ugen har budt på mundtlige eksamener og en helt masse aktiviteter. Der har været Mavedans, Dykning, Mixed Sports, Fotografi, Rockband, SUP surf, Surfing, Wakeboarding, Yoga, Strandtur, Harry Potter Marathon, Mountainbike, Fodbold, Hike, Sejlads, Wellness, Walkathon, Kayak, Forhindringsbane, Dumpling Marathon og Crossfit. Så ugen har givet mange muligheder for at skabe nye minder og erfaring for vores elever.
Mavedans i svederen
En af de mere rytmiske aktiviteter gennem ugen var mavedans. Her underviste lærer, Tine Valois, 12 piger i mavedansens kunst og kunnen. Tine er tidligere professionel mavedanser og det var hendes flotte mavedansekostumer, som pigerne fik lov at låne.
Bål og Bordtennis i Kærhuset
En tilfreds bålmester fyrede på fornem hygge-vis op for en flok heldige gæster. Dejligt med kvalitetstid og samvær, når der er under fire uger tilbage af skoleåret – og så er snobrød også en god bonus 🙂 Der blev også testet på psyke og udholdenhed til bordtennistunering.
Kontaktgruppebilleder til Blå Bog
Efter to ugers sjov og arbejde, kan vi glæde os ved at se de 43 forskellige kontaktgruppers billeder. Vejret var godt og humøret højt, selvom nogle blev liiidt våde. Se med, når vi besøger Hasserisskov, Regnbuerne, holder toga-fest eller leger med vand.
Kolde gys
Nogle af aktiviteterne i løbet af ugen foregik i vand. Heriblandt surfing i Klitmøller og wakeboard i Rønbjerg. Eleverne var vildt seje og havde mod på lidt af vejr, når vandet var koldt var humøret stadig højt.
Der bliver skriblet og skrablet
Eleverne kan godt mærke, at tiden er ved at nærme sig efterskoleårets afslutning. Derfor er de gået i gang med at dekorere mindebøger. I mindebøgerne kan eleverne og deres venner skrive og gemme personlige hilsner og gode minder i lang tid.
Næste uge byder på endnu flere aktiviteter og mundtlige eksamener, imens vi nyder den sidste måned sammen.
Vi ønsker jer en rigtig god weekend 🙂
Amalie & Rasmus
Ranum Efterskole College