Rejsefeberen er kommet til Ranum

Kære læser
Hvilken uge det har været siden det sidste nyhedsbrev stod for døren! I søndags havde vi besøg af mere end 400 familier, hvilket overgik alle vores forventninger, og derfor kunne vi også starte denne uge med et stort smil og godt humør. Ugen har dog ikke været helt ligesom de forrige uger her på Ranum, hvilket skyldes, at vores elever er ved at gøre sig klar til deres første rejse. De første elever rejser afsted i dag (fredag), mens andre begiver sig afsted på nye og spændende eventyrer i løbet af weekenden. Udover at gøre os klar til rejsen har vi dog også fejret nogle af skolens vigtigste personer – vores lærer – fået besøg af to nye AFS elever og sat gang i social innovation i idrætsundervisningen.

Efterskolernes Dag
I søndags stod vi klar til at åbne dørene for nysgerrige unge og deres familier. Vi havde sat alle sejl ind for at vise, hvad et år på Ranum Efterskole College består af, og hvilken bedre måde at gøre det på end at lade vores elever fortælle deres historier, og vise hvad de har lært. I multihallen stod cheerleadere og dansere klar til at vise, hvor langt de er nået siden skolestart, mens klatring stod klar med en lektion ved klatrevæggen. Der var også plads til, at interesserede kunne komme forbi vores kulturfag og høre mere om, hvad det nu helt præcis er, at de går ud på. Køkkenet stod heller ikke stille hen i søndags. Vores køkkenteam serverede lækre retter i vores Food Court, mens spisesalen var dækket op til den helt store tapas buffet.

Social Innovation
De sidste par uger har vi haft besøg af fire udvekslingsstuderende fra Rumænien, Finland, Kina og Spanien, som i seks måneder skal studere i Viborg. I den forbindelse har de været forbi Ranum for at sætte fokus på social innovation i idrætsundervisningen. Social innovation er et felt, som sætter forkus på at skabe større sociale relationer. Derfor blev onsdagens idrætsundervisningen kombineret med sociale aspekter. Dette betød bl.a. at elevernes styrke kom på prøve i en kombination med tillidsøvelser, mens elevernes hurtighed og samarbejdsevne kom på prøve i en anden øvelse.

Besøg fra Indien og Indonesien
Igen har vi her på Ranum fået besøg af AFS’ere. I denne omgang er det Onque fra Indonesien og Mahip fra Indien, som skal bo i Ranum de næste fire uger. De to AFS’ere skal følge med i vores undervisning og tager dermed også med på næste uges profilfagsrejser. Selvom de kun har været her i mindre end en uge, har Onque allerede været ved at dele ud af den indonesiske kultur. Torsdag mødte hun nemlig op til aftenaktiviteten dans i klædt en flot indonesiske kjole, samt dansede en vaskeægte indonesisk dans. Både elever og lærer, som var mødt op, kiggede imponerende til mens Onque med yndefulde bevægelse for en kort stund tog os med til Indonesien.

Lærernes Dag – Danmarks største bifald
Til fredagens morgensamlingen gik vi sammen med resten af Danmark og resten af verden for at fejre alle de dejlige lærere. Med klapsalver, gaver og taler gjorde vi vores ypperste for at vise, hvor meget vi sætter pris på lærerne her på Ranum, og hvilken forskel de er med til at gøre. Efter en stor klapsalve i fællessalen fortsatte vi fejringen med en en lækker formiddagsforfriskning, som selvfølgelig var lidt udover det sædvanlige i dagens anledning.

Rejseoverblik
I den næste uges tid vil hele Ranum Efterskole College være at finde rundt omkring i hele verden. Vi rejser nemlig afsted på vores første profilfagsrejser, og vi glæder os. Vi glæder os faktisk rigtigt meget! I år rejser 20 forskellige profilfag ud i verden, og som alle de andre år kan du følge de forskellige profilfag i deres egne Facebook grupper, som du kan finde herunder.

Du kan også få det helt store overblik her, hvor alle profilfagenes Facebook grupper er samlet. Vi glæder os til at se, hvilke oplevelser vores elever går i møde den næste uges tid og vi ønsker alle nogle rigtigt gode profilfagsrejser.

Hilsen alle os på
Ranum Efterskole College 



da_DKDanish