12 feb De mange kulturrejser er ved vejs ende
Kære læser,
Det er mørkt og gråt i Himmerland, men i løbet af i går og til søndag bringer ansatte og elever lys og eventyr tilbage til skolen.
De mange kulturrejser er ved vejs ende, og som I måske har oplevet på Facebook og på siden Udforskverden.dk, så har eleverne haft mangfoldige udfordringer og oplevelser. De er både i det faglige og særligt på det personlige plan kommet tættere på en forståelse af den del af verden, som de har besøgt og udforsket.
De er blevet en lille del af et globalt fællesskab, og de har alle en personlig fortælling, som I skal nyde. Nogle har været dybere nede i kulturlagene end andre, men alle har gjort deres bedste efter lyst, mod og evne! De mange ansatte, som har fulgt eleverne ud i verden har gjort det fantastisk og fortjener et stort klap på skulderen.
Det tager lang tid for store oplevelser at synke ind og blive bearbejdet til fortællinger, men det er værd at vente på. I kan samle indtryk i ventetiden fra nogen af disse oplevelser fra kulturrejserne formidlet af eleverne. De omhandler bl.a. FN´s 17 Verdensmål og viser udover stærke fællesskaber og humør, at de unge også agerer ifht. verdens tilstand.
Se et ultrakort, men godt, sammendrag af billeder fra sidste del af rejserne.
Både elever og ansatte vil være udmattede af jetlag og sanseindtryk i den næste uge, derfor har vi annulleret morgenmotion, og ugen slutter allerede på torsdag kl. 14.00, fordi der er undervisningsfri fredag og forlænget weekend.
Rigtig god weekend til alle.
Hilsen alle os på
Ranum Efterskole College
OBS