Venneweekend, Vilsted Sø Løb og Vegetarfrokost

Kære læser

Vi er kommet godt igennem ugen, og vi er ved at være klar til Vilsted Sø Løbet i morgen. Der er 945 tilmeldte elever og forældre, så efterskolen bliver flot repræsenteret på den smukke rute i morgen. Vi glæder os rigtig meget til at tage imod alle, der kommer med til Familieweekend fredag og lørdag efter løbet, og programmet weekenden kan du finde længere nede på siden.

Så velkommen til denne uges nyhedsbrev – vi kigger vi nærmere på efterskolelivet og historierne fra ugen, der er gået. God læselyst!

Venskabernes weekend

Fredag og lørdag i sidste uge ankom elevernes venner for at se, hvad der sker på Ranum. Hvordan bor man, hvordan er hverdagen og alle mulige spørgsmål, man kan have, når man ikke går her til daglig, blev på forskellige vis belyst i løbet af weekenden.

Der blev blandt andet lavet venne- og veninde armbånd i design, set film i biografen og bagt cookies i gastronomi. Derudover var der en sjov lille seance i fællessalen, som du kan se herunder.

Det blev derudover til en hel del hygge på værelserne, ture rundt på skolen og en Counter Strike turnering på storskærmen, kunne eleverne på kryds og tværs møde hinandens venner, og det har i løbet af ugen lydt til på gangene, og det var en stor succes.

Tak til alle jer venner, der besøgte os.

Du kan se billederne via dette link: https://www.flickr.com/photos/ranumefterskole/albums/72157710767545916

Bæredygtig frokost

Vi fik en klimavenlig og bæredygtig vegetarfrokost, som smagte himmelsk. Mindst én gang om ugen laver køkkenet et måltid, som udelukkende er vegetarisk – og det smager jo fantastisk!

Hong Kong besøg

Den seneste uge har vi haft gæsteelever og -lærere fra Hong Kong været på besøg. De kommer fra vores venskabsskole og har fulgt både elever og lærere rundt i timer, til profilfag og til aftenaktiviteter. Derudover har de besøgt lokalområdet og været en tur til blandt andet Aalborg. De har altså fået en stor portion dansk kultur og efterskoleliv, og det har været en fornøjelse at have dem på besøg.

Hong Kong besøg

Klar til sø-løb-start

Vi har trænet i ugevis, og nu er tiden endelig kommet. I morgen lørdag er der Vilsted Sø Løb og familiedag, og vi skal finde ud af, om de mange morgenmotionstimer og det ugentlige motionsløb har båret frugt. Vi glæder os til at tage imod de mange familier, der kommer på besøg i løbet af weekenden. Der er i øvrigt et program på Skoleplan.

Billedet er fra sidste år – lad os håbe, vejret bliver bedre i morgen.

Eleverne var til kulturfagsworkshop i går, og her skulle de vælge deres rejse til Januar. Fokusset er på mødet med andre kulturer, og de kunne vælge mellem 20+ forskellige kulturer. Se billederne ved at klikke på billedet.

Kulturfagsvalg 2019

Den kommende uge

I næste uge fortsætter efterskolelivet, og torsdag er der Høst Fest.

Rigtig god weekend

Fra alle os på Ranum

Efterskole College



da_DKDanish