29 okt Guldhornene er tilbage i Ranum
Det her er altså en sjov historie. En historie med et historisk islæt, som vi går rigtig langt for at værne om. Vi har forsøgt at skabe et overblik over forløbet, selvom det faktisk ikke er helt færdigt endnu. Lad os håbe, vi kan sætte et punktum snart.
Søndag morgen går Brian sin vanlige rengøringsrute i hovedbygningen. Efter en succesfuld gensynsdag med 800 tidligere elever fra 15 årgange, klarer Brian rengøringen, som han plejer. Det tager hurtigt en drejning, når han kommer til Guldhornssalen. De to historiske kopier af Guldhornene, vi har hængende over indgangen til salen er væk. Guldhornskopierne har en værdifuld betydning for skolen, da de dateres helt tilbage til skolens oprindelse i 1848. De efterlyses på Facebook, og det er her, historien virkelig tager fart.
Mandag er efterlysningen ikke bare delt på Facebook, Nordjyske skriver en artikel om de forsvundne horn, som også får spalteplads i avisen Nordjyske Stiftstidende.
Historien når i løbet af dagen helt til København. Olav, vores forstander, bliver inviteret til at medvirke i Radio 24/7’s show “Fedeabes fyraften”. Det kan du høre herunder:
Efter et større detektivarbejde er det største af guldhornene atter tilbage på Ranum Efterskole College. Historien har skabt reaktioner over hele landet, og det starter altså med vores opslag på Facebook. De to piger på, Kirsten og Olympia, finder tilfældigt det store horn på en gåtur i området omkring skolen. Succes!
Tirsdag kan vi ånde lettet op. Det to guldhorn er fundet, og det lille er på vej med Post Nord til Ranum.
Hvad kan vi lære af den her historie? Jo, for det første, at der findes rigtig mange loyale følgere og støtter til Ranum. For det andet så har vi nu en procedure for ophæng af Guldhorn over Guldhornssalen. Specielt op til gensynsdagen.
Lidt historie
Guldhornene var to horn fra germansk jernalder som i 1800-tallet blev et dansk nationalsymbol og et betydeligt symbol for den danske nationalromantik. De udgør emnet for Adam Oehlenschlägersdigt af samme navn. Hornene blev fundet ved Gallehus ved Møgeltønder i henholdsvis 1639 og 1734. I 1802 blev de stjålet og omsmeltet, men efter tegninger er der senere lavet kopier som blev udstillet på Nationalmuseet. Disse kopier blev stjålet fra en udstilling i Jelling den 17. september 2007 og genfundet. De er i dag udstillet på Nationalmuseet i København. // Wikipedia.
OPDATERES.