02 okt Efterskolernes Dag, Green Fingers & Emma Holten
Kære læser
Stormen efter sidste uges eskapader har lagt sig, og vi landede heldigvis på benene igen. Det var en turbulent uge, hvor vi på få dage måtte omdanne Efterskolernes Dag, som er årets største dag, til udelukkende at være digital, og så blev det endeligt meldt ud, at profilfagsrejserne blev skulle foregå i Danmark. Så det har været en uge med op og nedture, men nu er det tid til at se fremad.
Vi holder skruen i vandet, og det gode humør kan hverken corona, påbud eller retningslinjer tage fra os. Og det har heldigvis været masser af i ugens løb. Blandt andet besøgte TV2 Nord det bæredygtige Green Fingers Project og Emma Holten holdte foredrag om samtykke og internetrettigheder.
Alt det og meget mere – lige her i ugens nyhedsbrev. Velkommen til!
Først: En hurtig note til alle forældre, der læser med. Forældre samtaler bliver digitalt/online, og der kommer links hurtigst muligt.
Bag kulissen til Efterskolernes Dag
På Ranum er vi særdeles dygtige til at navigere i situationer, hvor tingene pludselig skal gå stærkt, man må sadle om eller opfinde noget nyt på ganske kort tid. Erfaringen stammer måske fra de mange rejser rundt i verden, men ikke desto mindre blev vi sat på prøve, da vi sent på sidste uge fik meldingen om, at Efterskolernes Dag altså skulle foregå virtuelt. “Det har vi ikke prøvet før, så det kan vi sikkert godt,” var den første tanke, og så gik vi ellers i gang med at planlægge en dag for de mange tilmeldte og interesserede ude bag skærmene.
Tanke nummer var to betydeligt mindre behersket, men planen blev lagt, og vi fik filmet en rundvisningsvideo, et oplæg om Ranums værdigrundlag sat en ny side op på hjemmesiden og planlagt et live stream, der kunne måle sig med selv den bedste Twitch streamer.
Vi nåede i mål, og det lykkedes at skabe rammerne om en digital Efterskolernes Dag. Der kom masser af henvendelser fra kommende elever, og på Facebook og Efterskolernes Dag siden kan du se, hvordan det hele forløb.
De grønneste fingre i Ranum
Der er stor interesse for det bæredygtige Green Fingers Project, og det er ikke uden grund. Carsten og resten af holdet gør det ekseptionelt god, og det grønne område vokser og vokser. Det er tilmed blevet hørt på vandrørene, at der måske kommer flere dyr til i en nær fremtid. Mere om det senere.
TV2 Nord var blandt de interesserede, og de var selvfølgelig mere end velkomne. Så vi fik en journalist på besøg, som lavede et fint indslag, der kan ses herunder.
Emma Holten: Internetrettigheder og overgreb
Tidligere i i dag tog Emma Holten hele vejen fra Hovedstaden til Ranum for at holde foredrag. Foredraget berørte mange virkelig væsentlige emner som krænkelseskultur og digitalt overgreb. Emma har tidligere selv været udsat for at få nøgenbilleder lagt på nettet uden samtykke. Som respons hertil lagde hun i samarbejde med en fotograf nye billeder på nettet. Hun er nu internationalt kendt som feministisk aktivist blandt andet med projektet: SAMTYKKE.
Foredraget gav eleverne en grundig forståelse for feminisme, internetrettigheder, overgreb og samtykke.
Udforsk Danmark: Profilfagsture i det skønne land
Vi er tæt på at nå til én de rigtig store milepæle i efterskolelivet på Ranum. Og selvom profilfagsrejserne ser anderledes ud, end vi oprindeligt havde håbet, så ser vi frem til at udforske Danmark i næste uge.
Lærere og elever på profilfagene har arbejdet hårdt på at planlægge nogle fede ture, og de første tager allerede afsted på søndag. Der er ingen tvivl om, at vi får det absolut bedste ud af ugen, også selvom det hedder Samsø i stedet for Grækenland.
Du kan følge med hele vejen, og det kan du på denne side: https://www.ranumefterskole.dk/udforskverden/ (eller tryk på billedet ovenover)
I løbet af ugen deler profilfagene historier fra deres oplevelser, så følg endelig med.
UWC: Bubble eleverne underviser IGCSE
Vores IG elever tilbragte en sjov eftermiddag sammen med UWC eleverne. De havde forberedt en quiz og underviste i festsalen, hvor de talte blandt andet om online mobning.
Følg med i Ranum Bubble elevernes liv på Ranum her: https://www.facebook.com/RanumBubble
Det var ugens historier. Tak fordi du læste med, og vi ses i næste uge.
Vi ses på profilfagsturene i næste uge.