12 mar Pandemiloven rammer, Mindetrøjer & EFTERSKOLELIV
Kære læser
Efterskolelivet er ved at være tilbage med en hverdag, der begynder at ligne det, vi kender. Vi har ganske vist fortsat afstandskrav, mundbind og tests, men hvis vi lægger det på hylden for en stund og fokuserer på det, der virkelig betyder noget lige nu, så har vi faktisk opnået at skabe fællesskab og efterskoleliv. Der er liv i husene og på gangene, og her i nyhedsbrevet har vi samlet et overblik til dig, der følger med. Så velkommen til og god læselyst.
Pandemilov sætter en stopper for efterskoleophold
Pandemilovens uheldige “bivirkning” – hjemsendelse af unge, som allerede er i sikkerhed i Danmark, blev igen sat på dagsordenen i medierne.
Uddrag fra artiklen:
“Det har været udmattende, krævende og trættende på mange måder. Både fysisk, følelsesmæssigt og psykisk, siger Diana Nicolle Aguilar Martinez om den visumproces, hun befinder sig i”
Se TV indslaget ved at klikke her eller på billedet herunder.
TV2 Nord skrev derudover en artikel, som kan læses her: Efterskoleelever udvist af Danmark: – Jeg er meget bange for at rejse hjem
Milepæl i efterskolelivet: Mindetrøjer
Onsdag aften igangsatte vi et velkendt efterskolefænomen: Mindetrøjer. Medie blev åbnet, og her kunne eleverne komme ned og skrive sit navn på en planche, som bliver printet bag på trøjerne.
Godt gang i profilfagene
I sidste uge fortalte vi om, at vi vælger nye profilfag til den næste periode, så derfor tager vi nu et kig på, hvad nogle af profilfagene har lavet i denne uge.
Motorlærer
Knitting
Gastronomi
Efterskoleliv – som det er bedst
Vi har plukket en håndfuld billeder fra livet på skolen, som faktisk ikke handler om andet en efterskoleliv. Det er SoMe holdet, som hjælper med at lave indhold til skolens sociale medier, der har taget billederne fra en helt almindelig efterskoleaften.
Sofa Session
I ugens Sofa Session hylder vi The Man In Black – Johnny Cash – med sangen Folsom Prison Blues. Vi spillede den i en moody setting, som passer godt til sangen.
Og med den sang sender vi jer og alle os andre på en for vores vedkommende forlænget weekend. Rigtig mange elever bliver på skolen, også selvom der er undervisningsfri på mandag. Det bliver hyggeligt og skønt – vi nyder at være tilbage.