Nyhedsbrev 040621

Sidste skoledag, Harry Potter og Nye elevers Dag

Kære læser

Så er vi klar med endnu et nyhedsbrev, som bliver ét af de sidste i det her skoleår. Der er tre uger tilbage, og dem bruger vi på bedst mulige måde. Vi skal rejse og have det sjovt, og så skal vi nyde den sidste tid, vi har sammen. Inden da skal vi omkring den forgangne uge, som for de fleste har budt på mundtlige eksamener og masser af efterskoleliv – der har nemlig været rigtig mange aktiviteter på skolen og ude af huset. God læselyst.

Sidste skoledag

Den sidste rigtige skoledag foregik udenfor klasseværelserne og var fyldt med sjove aktiviteter og smil op over begge ører. Eleverne forsøgte på bedste vis at vinde biletter til hovedattraktionen “Dunk a teacher”, og hvordan det foregik kan du se længere nede.

Se flere billeder her (klik her)

Det, de fleste nok havde ventet på, var at få lov til at “Dunk a teacher”. Og sjovt så det da også ud, da bolden ramte plet, og lærerne faldt pladask ned i tønden.

Harry Potter Dag

Velkommen til Hogwarts – skolen for heksekunster og troldmandsskab – og velkommen til en fortryllende bunke billeder fra en dag med et indlevelsesrigt efterskoleunivers 💫

I år har vi haft rigtig mange spændende og nye profilfag, og ét af dem var Harry Potter. Eleverne på profilfaget planlagde en hel dag med Harry Potter tema, og skolen blev således omdannet til Hogwarts, så man kunne opleve, hvordan en dag i magiens verden foregår.

Nye Elevers Dag

I år kunne vi desværre ikke tage imod de nye elever på skolen, og derfor foregik mødet digitalt. Heldigvis er vi blevet gode til online møder, og det gjorde dagen hyggelig – på trods af lidt uundgåelig nervøsitet. Vi glæder os alligevel til at se de nye ansigter efter sommerferien til en god start på det kommende efterskoleår.

Mindebøger

Design har været åben og velbesøgt de seneste dage, fordi eleverne er begyndt at skrive og dekorer mindebøger. Nogle udsætter det, fordi det kan være svært og er et symbol på årets afslutning, men der er også rigtig mange, der hygger sig med det og får sat et mindeværdigt aftryk, man kan tage med sig sammen med alle de gode minder.

På besøg i Norditalien

Så er vi lige om lidt på vej ud på rejse – og vi er 99% klar! I denne uge har vi haft tre ansatte i Nord Italien for at besigtige Lignano området og Bella Italia Village. Vi har planlagt rigtig mange aktiviteter, og indholdet for 17 forskellige profilfag, fællesaktiviteter og kulturelle udflugter. Og solen skinnede fra en skyfrihimmel, luften 25 og vandet 20 grader.

Vi glæder os rigtigt meget til at tage eleverne med på rejse, og vi ønsker af hele hjertet, at vi kommer godt afsted.

Det var ugen – ganske kort – og som altid kan du følge med i efterskolelivet på Facebook, Instagram og Youtube.

Rigtig god weekend fra alle os på

Ranum Efterskole College



da_DKDanish