22 apr Påskehygge, Wedding Day & en smuttur til Hamborg
Kære læser
64 dage. Det er, hvad vi har tilbage af efterskoleåret. For de fleste elever føles det måske som meget kort tid, og det er det også, men det hjælper, når man tænker på, hvor meget der stadig er tilbage at opleve. Først skal vi en på en kort overflyvning over ugens nyheder, så spænd selen og tag med på turen. Her kommer ugens nyheder.
Easter Mayhem: “Det gik vildt for sig”
I sidste uge overraskede vi eleverne med en omgang påskehygge – også kaldet Easter Mayhem – og et kaos, det var det nærmest også. Eleverne skulle ud og finde påskeæg, og det var gemt hele 1.000 styks rundt omkring på skolen. Men det var ikke det eneste, de skulle finde. Der var nemlig også påskeharer, der gemte sig. Fandt man sådan en, var der præmier til selv den mest chokoladesultne elev.
Da eleverne blev sendt afsted, og påskekaosset gik løs og hele skolen blev endevendt, gjaldt det altså om at finde flest påskeæg. “Det er jo vanvittigt det her,” råbte en elev på vej ud af festsalens svingdøre.
Vinderen var den, der fandt flest, og hovedpræmien var en overdådig efterskolemenu: chips, nudler og sodavand. Som de bedst kan li’ det.
I den mere rolige afdeling af påskehygge har vi også pustet æg og lavet gækkebreve.
Vi blev gift og fejrede mangfoldigheden
Hvad er det bedste ved efterskolelivet?
Kærligheden.
Det må være svaret. Kærligheden mellem eleverne på alle leder og kanter. Og det er i virkeligheden den, vi fejrer, når vi holder bryllupsdag, for selvfølgelig er det for sjov, men det er også en vigtig markering af, at vi holder af hinanden. Og så er det selvfølgelig også rart at tage fint tøj på, dække et fint bord og spise god mad.
Blomsterbinderne gik til opgaven med fuld koncentration og ambition om at lave brudebuketter og pynteroser, som var med til at skabe den helt rette bryllupsstemning.
Man kan selvfølgelig ikke have et ordentligt bryllup uden kage, vals og musik, så det kunne eleverne også vælge at forberede på bryllupsdagen.
Da ceremonien skulle stå, var alle på plads og klar til at være med til at vie og hylde parrene.
Om aftenen var der selvfølgelig bryllupsmiddag, fest, sang og dans, og alt i alt havde vi en skøn dag i kærlighedens navn.
Full Host eleverne udforsker Hamborg
Vi giver lige ordet videre til Tine, som har været i Hamborg med Full Host eleverne.
“Afternoon spent exploring Hamburg on foot, Sushi and ice cream for dinner, and sleep-a good first day in Germany “
“Today we have walked along the habour, escaped the escape rooms at Hidden in Hamburg, and enjoyed an Italian dinner“
“We are back at the hostel for our last night in Hamburg.Heidepark was a lot of fun Tomorrow we will get on the train back to Ranum“
Det var alt for nu. Solen skinner og fredagsstemningen er netop ankommet. Vi skal ud i solen og nyde det.