23 sep Outdoorweekend, Skills på tur og Venskabs-Dating
Kære Læser,
Nerverne sidder efterhånden lidt uden på tøjet, forventningerne er i top, og vi er SÅ klar – Efterskolernes Dag er på vej! Søndag er dagen, og både elever og ansatte har lagt sig i selen, for endnu en gang at give en fantastisk oplevelse, for alle de familier som ligger vejen forbi Ranum. Musik og dans har forberedt opvisninger, køkkenet og gastronomi har så småt forberedt maden og kontoret kan melde over 200 tilmeldte familier til dagen.
Søndag går det ned, men ugens store og små begivenheder skal ikke overses – læs meget mere om ugens øjeblikke, lige her:
Outdoorweekend
Weekenden stod i det udendørs tegn, da Anders og Heine bød på Outdoor Weekend! De diskede bl.a. på klatring, pandekage-bagning over bål, en døgntur til Lodbjerg Fyr, overnatning ved vores shelters i Næsby, og meget mere. Se nogle glimt fra weekenden, lige her under:
Den kommende weekend er skolen fyldt helt op med elever, da det er en såkaldt blive-weekend. Den byder bl.a. på skydive, gokart og Efterskolernes Dag.
Ringskåle i Verdensrummet
Tjalla bød tirsdag aften op til kreativitet, da eleverne kunne lave egne ringholdere i Verdensrummet i Seminariehuset. De skulle formes, males og tørres, og herefter opstod der altså de fineste små skåle, til at holde smykker. Mange dukkede op, faktisk så mange, at de løb tør for ler. Men bare rolig, næste gang udruster vi os med massere af ler, så ingen går forgæves. Se billeder fra den kreative aften, lige her:
Skålene pryder allerede nu rundt omkring på værelserne, og mon ikke det sætter gang i ideerne, til årets julegave-lavning for eleverne 😉
Venskabs-dating
“You’ve got a friend in me”, lyder sangen fra Randy Newman. Og eleverne har virkelig venner i hinanden, men man kan da altid få sig en ekstra eller to. Denne mission tog Ranumhus lærer Kristine til sig, da hun onsdag aften indbød til venskabs-dating i Ranumhus. Her mixede eleverne på kryds og tværs, og fik sig en masse nye bekendtskaber.
Vi takker Kristine, for alle de nye venskaber, som nu kan blomstre hen over weekenden – det er så fedt!
Girls Day in Science
Onsdag d. 5 oktober tager naturfagslærer Natasha omkring 15 videnskabs-interesserede elever under armen, og drager mod storbyen: de skal til Dobbelt A! De skal til Girls Day in Science, en dag arrangeret af Aalborg Universitet, for piger i grundskolen.
Her skal pigerne i workshops, lære og eksperimentere, og faktisk bare opleve, hvordan en uddannelse og fremtid indenfor videnskab kan se ud. Vi er sikre på at pigerne får en fantastisk oplevelse i Aalborg!
Som forberedelse til dagen, mødtes pigerne en aften, og samarbejdede om en naturfagsopgave. Vi er så klar til dagen!
Skills på tur
8 af de braveste elever fra Sejlads Skills-holdet drog i denne uge på mission: en 2 dages tur på det gode skib Rosalina, som skulle sejles fra Løgstør til Egå. Det var deres største udfordring indtil videre, og gav dem en forsmag på livet på vandet. Turen var i led med elevernes undervisningsforløb på sejladslinjen på skolen, og var altså en del af deres professionelle oplæring i sejlads.
Skibet Rosalina er et stort træskib, som deltog i kapsejladsen Limfjorden Rundt. Herefter skulle skibet tilbage bringes til Egå, hvor det ligger til. Så både navigation, daglig vedligeholdelse af skibet, og madlavnings-evner i et “rokkende” køkken blev udfordret.
Eleverne fik ikke megen søvn på turen, og fik virkelig testet hvordan et liv på vandet kan se ud. De klarede det super flot, og Mick er ovenud stolt af det gåpåmod og entusiasme eleverne mødte opgaven med. Allerede nu, er der planer om at gøre den tur, til en årlig event – og denne beslutning, kan absolut kun støttes!
Weekenden på vej!
Så er weekenden ved at snige ind på os, og vi er så klar til at give den maks gas! Følg med i alle festlighederne, på vores Instagram og Facebook
Rigtig god weekend til jer alle derude,
Hilsen alle os, på