03 feb Casino Weekend, Rebild Bakker, Ukrainsk mad i Gastronomi, Artikel om REC & meget mere!
Kære læser,
Læs i denne uges nyhedsbrev om vores forgangne uge her på Ranum Efterskole College. Vi begynder så småt at varme op til kulturfagsrejserne, og undervisningen hertil er i fuld gang. Læs i denne uges nyhedsbrev bl.a. om Thailand turens undervisning og forberedelser, samt Nepalfagets udflugt til Rebild Bakker. Der kan derudover læses om vores fantastiske Casino Weekend, kommende begivenheder og en ukrainsk specialitet.
Alt dette, og meget mere, i denne uges nyhedsbrev.
Casino Weekend
Denne weekends program bød bl.a. på muligheden for at lære at spille poker, se Casino Royal, samt deltage i årets store REC-pokerturnering, som blev afholdt i lørdags. Det var en stor succes, hvor der var mange elever som deltog i denne begivenhed.
Herunder er der et lille udpluk af billeder, for hvordan det så ud i lørdags, da der var pokerturnering.
Tur til Rebild Bakker
Ligeledes gik Nepal Culture og Trek en tur i Rebild Bakker, hvor de gik i terræn med godt 500 højdemeters udsving. Dette for at træne til Nepal, hvor de skal trekke i Annapurna bjergpasset.
Herunder et lille udpluk af billeder, så i derhjemme kan fornemme, hvilken smuk natur der er i Rebild Bakker.
Ukrainsk specialitet i Gastronomi
I denne uge tog en af vores elever Sofiya fra Ukraine, intiativ til at lave ukrainske Varenyky sammen med en masse elever nede i gastronomi. Mange elever var nede og prøve at lave retten og selvfølgelig smage. Alt i alt en stor succes, med en masse nysgerrighed fra de andre elever og en hel del snak på tværs af husene.
Sct. Georgs Gildernes medlemsblad – artikel om REC
Vi skal til sommer være rammen omkring Sct. Georgs Gildernes Europa konference og vi forventer at ca. 2-300 deltagere finder vej til Ranum fra hele Europa. Der vil ligeledes være inviteret gæster fra alle verdens lande med spejderkorps.
Eventkoordinator Ann-Sophie, køkkenchef Jesper og forstander Olav har arbejdet med planlægningen i snart 3 år, og det vil give omtale af skolen i alverdens lande, spejderbevægelser mv.
Herunder et uddrag af artiklen.
@Startsnakken.dk
I denne uge har August, Mikkel, Rosa & Victoria fra projektklassen lanceret Startsnakken på Instagram. De har startet siden på Instagram for at sprede budskabet om åben snak om unges mentale helbred. Deres mission er at sætte unge i snak med andre unge, om emner og problemer der kan være svære.
Thailand – Tropisk sejlads
Thailandholdet lærer pt. at læse søkort og navigere, inden de selv skal sejle i 4 store katamaraner i Phuket Bay. Næste gang har de træning i Thailandsk kampsport og dernæst foredrag om Plastik Challenge og microplast. Dette er et meget mangfoldigt og varieret kulturfag.
Rejsebrev 1 for alle kulturfagsrejser er undervejs, og samtlige burde være udsendt snarest.
Teater – Hvis jeg bliver VOKSEN
Teaterstykket “Hvis jeg bliver VOKSEN” kan lørdag d. 11. februar opleves på Ranum Efterskole College. Stykket omhandler overgangen fra barn til voksen. Her en uddybbende beskrivelse af teaterstykket, samt anmelderser fra publikum:
Hvis du kunne tænke jer at høre mere om dette, kan en trailer for: Hvis jeg bliver VOKSEN ses her.
Dato: Lørdag d. 11 februar
Tid: 16:30
Sted: Ranum Efterskole College
Pris: 75 kr. – 150 kr.
Varighed: 70 min. uden pause
Overblik over messer
Nu har vi været på messer i Silkeborg og Roskilde, som har været en stor succes! Vi har simpelthen haft så travlt, og der er kommet rigtig mange søde forældre og børn, som vil høre meget mere om Ranum Efterskole College.
For hver af messerne er der en begivenhed på vores Facebook side, som du kan tilmelde dig. Her vil du finde nyttig information og få opdateringer på vores messebesøg.
Tusind tak for at i læser med, vi ses igen næste fredag!