Kultur- og Familiedag, weekend på havet og nye Profilfag

Kære Læser,

Sidste weekend var skolen fyldt med liv. Fredag aften var en masse glade elever på vandet, og fik sig nogle skønne sejlture i vores Aira 22 både. Lørdag gik dagen med aktiviteter i det fri, med bl.a. rundbold og fodbold på programmet. Søndag var elevernes familier på besøg, da der var Kultur- og Familiedag på skolen. Dagen bød bl.a. på Kulturfagsoplæg, evalueringer af skoleåret og oplæg af Søren Hebsgaard for forældrene.

Læs meget mere om denne weekend, samt hvad vores uge har budt på, i dette uges nyhedsbrev.

Weekendstemning i forårsvejret

Solen har skinnet over Ranum, og det har indbudt til massevis af aktiviteter. Sejlads, rundbold, gåture ved Vilsted Sø, isture til Brugsen og meget mere. Fredag aften tog 60 elever en tur på vandet, og fik udnyttet det gode vejr. Vi glæder os til flere aftener som disse!

Kultur- og Familiedag

Søndag var der Kultur- og Familiedag på skolen, og elevernes familier var inviteret på besøg. Her havde eleverne forberedt oplæg om deres Kulturfagsrejser, som bl.a. inkluderede videoer, plancher og artikler. Derudover fik vi markeret Ranum Efterskole Colleges 19 års fødselsdag med en fødselsdagssamling i Festsalen. Se billeder herunder fra en skøn dag.

Uddannede livreddere

Herunder ses en række seje elever, som i denne uge bestod livredderprøven. Super sejt gået alle sammen!

Nye Profilfag

Denne uge havde eleverne deres første 3 lektioner på deres nye profilfag. Det er et kort Profilfag, som munder ud i en mindre profilfagstur d. 14. til 16. juni. Derfor var det dejligt for alle Profilfag, at få en god solskinsstart på lektionerne. Islænderridning er et nyt Profilfag, som hele 32 elever har valgt. Disse tager derfor hele vejen til Fårup Ridecenter, for at kunne ride. I mandags havde de deres første lektion. Det var første gang til hest for de fleste; nu følger flere undervisningsgange, hvor de skal lære meget mere om den islandske hest og ridning af denne

Derudover havde det nye Profilfag Kano også deres første lektion. De har haft et par fantastiske ture på vandet.

Profilfaget Wakeboard er endnu engang tilbage på Ranum, og eleverne klarer sig allerede fantastisk godt! Hvis du er medlem af gruppen Ranum Efterskole College 22/23, kan du derinde se videoer fra elevernes første forsøg på vandet.

Denne weekend

Denne weekend er står i musikkens tegn, og programmet byder bl.a. på: 70’er Roller Disco, Lip Sync Battle, Classical Musik Brunch og Music Movie Maraton. Det bliver fedt! Vi tør godt love, at eleverne kommer syngende igennem weekenden.

Derudover er der lørdag årets anden faldskærmstur. For tredje gang i træk tager skolen til DropZone Denmark i Herning (Danmarks eneste professionelle faldskærmscenter), hvor 25 modige elever skal på deres livs adrenalinrus. Obs: er du/din elev på skydive turen, henviser vi eleven til Skoleplan, hvor relevant information for turen er sendt ud til de tilmeldte elever.

Følg med på vores Instagram hele weekenden, for løbende opdateringer på både faldskærm og musikweekend.

Ranum Sommerskole og Camps

Vi er nu live på Efterskoleforeningens hjemmeside med vores sommercamp. Den kan findes ved at trykke her

Vi er så stolte af vores sommercamp projekt, som sidste år satte tilmeldingsrekord. Vi gør forhåbentligt kunsten efter i år, når vi i sommerferien lukker huset op for sommerskoleelever fra hele verden. Skal du/dit barn være en af dem? Så kan du jo passende læse mere om projektet, på linket ovenfor. God læsning.

Det var det for dette uges nyhedsbrev. Vi takker endnu engang alle jer derude, som følger med i vores nyheder her fra Ranum Efterskole College.

Venlig hilsen alle os fra,

Ranum Efterskole College



da_DKDanish