Efterskolernes Dag, ishockeykamp & bankoaften

Kære læser,

Velkommen til denne uges nyhedsbrev med indblik i livet, som elev på Ranum Efterskole College. Vi har i den sidste uge lavet aktiviteter til enhver smag. Der har været fart over feltet med besøg i Aalborg til ishockeykamp og rolige aftener med banko i Ranumhus og opkald fra Andreas Mogensen, der lige nu befinder sig oppe i rummet. Dertil må vi heller ikke glemme Efterskolernes Dag, hvor de effektive elever fremviste skolen og deres skills med bl.a. dans på torvet, cheerleadingopvisning i multihallen, samt god musikunderholdning.

Du kan grave endnu dybere i nyhedsbrevet her om vores uge i Ranum.

Rigtig god læsning og god weekend fra alle os på Ranum Efterskole College.

Efterskolernes Dag

Søndag var en af Ranums største dage – nemlig Efterskolernes Dag. Mere end 400 mapper blev delt ud. Endnu mere kaffe og lækkerier. Vi havde allerede oprettet venteliste til 2024-25 inden Efterskolernes Dag samt ledige pladser i 2025-26. Familier fra nær og fjern deltog på dagen med både kommende elever for næste år, samt andre for, at udforske skolens faciliteter og mange spændende linjer vi tilbyder. Vi håber alle de deltagende blev klogere på, hvem vi er og, hvad vi tilbyder. Vores store udbud af Profilfag viste deres oplærte skills frem, der blev givet grundige rundvisninger af eleverne og lækkert mad var serveret på torvet.

Hvis I vil gense eller se oplægget med Olav Storm, vores forstander, kan det ses på YouTube lige her.

Tusind tak for en fantastisk Efterskolernes Dag. Og et stort tak til dem, som var med til at gøre dagen helt speciel. Vi håber at vi ses igen!

Du kan tilmelde dig som elev og læse om endnu flere praktiske informationer her.

Se alle billederne fra Efterskolernes Dag nedenfor:

DSC03997

Ishockeykamp

Tirsdag aften drog 150 elever mod Aalborg. Her spillede Aalborg Pirates mod Odense Bulldogs, hvor stillingen til slut stod på 4-2 til Aalborg Pirates.

Mange tak til Jazz Priyo Sophus Jørgensen, fra Ranum Efterskole Colleges SoMe Crew, for billederne taget til ishockeykampen.

Skills Sejlads

Så er Skills Sejlads, hold 3, godt igang. I går sejlede vi 59 sømil på kryds i lillebælt fra Middlefart til en ankerplads ved Bøjden. Kl. 01.00 kunne vi endelig komme til køjs efter en magisk sejlads i måneskin. Vi krydser igen det sydfynsk øhav på vej mod Svendborg.

Hjemmelavet hindbærsnitter

Bagning var kreativ med en dansk klassiker i dag – hindbærsnitten!

Bankoaften

Dejlig Bankoaften i Ranumhus – Stor koncentration for, at vinde en af præmierne.

Opkald fra Andreas Mogensen

9. klasses naturfag fik mulighed for at få et inlight opkald fra Andreas Mogensen! Andreas Mogensen skal bo et halvt år i rummet.

Forberedelse til Science Day

Forberedelse til de studerende, der skal til Science Day på Aalborg Universitet i næste uge.

Surfing på vilde bølger

Selv under vanskelige forhold surfer vi og kommer op af vandet med et smil! Vores surfelever har ikke noget imod vind og regn, når de fanger bølger og øver sig til Spanien i næste uge.

Wakeboarding og store smil

En fornøjelse at være sammen med disse skønne wakeboard elever i Rønbjerg og Thy Cable Park.

Forstanderens klumme

Tusind tak til alle jer som besøgte Ranum Efterskole College til Efterskolernes Dag. Vi kunne glæde os over at se rigtig mange søskende til tidligere elever og vi er stolte over den tillid det viser. Vi havde også mange besøgende til 4-5 år fremover og det er ny situation for os. Også en stor tak til alle nuværende elever, som viste rundt og fortalte stolt om deres oplevelser og efterskoleår. Fortællingerne forstærker den fælles glæde og forventning til året både hos elever og ansatte!

Vi blev desværre ramt af en omgang maveonde tirsdag. Selvom det hurtigt gik over, så er vi i samarbejde med Fødevarestyrelsen i gang med at finde årsagerne til den trælse oplevelse. Elever og forældre har stort set alle bekræftet Kulturfagsvalg til næste periode og vi følger naturligvis op på de få usikre i næste uge.

Forberedelserne til den første Profilfagsrejse er i sidste fase, så hold godt øje med holdenes rejsebreve, tjek at passet og det blå sygesikringskort er klart.

Rigtig god weekend til jer alle!

Olav Storm.

Det sker

Billeder fra Profilfagsrejser.

Week 39

26/09 REC fills 150 seats at an Aalborg Pirates ice hockey game

29/09 Students presented with A2 Activity Subjects

30/09 Trip to Aggersborg to celebrate it becoming a UNESCO world heritage site

Week 40

03/10 Deadline for choosing A2 Activity Subjects starting 24th October

04/10 Kick off PVA competition for P1 travels

04/10 Visit from Struer Gymnasium to talk about upcoming Model UN

06/10 Surf, Diving (Egypt), Cheerleading and Football depart

07/10 Dance, Diving (Malta), Basketball and Yoga depart

08/10 Board Performance, Gastronomy, Fit for Life, VD & Ceramics, Adventure, Media, Music and Wakeboard depart

09/10 Fashion & Sustainability depart

Week 41

Profile Subject Trips

Week 42

A well-earned break for all after all the trips

Bliv værtsfamilie

Kaan og Benhur har været elever på REC siden deres ankomst i august. De er super glade for at være her og har allerede haft mange fede oplevelser. Dog mangler de stadig at få en værtsfamilie til de lange weekender og kommende jule- samt påskeferie. Måske er det dig eller nogen du kender? Del endelig, så vi kan finde nogle skønne familier til disse drenge.

For spørgsmål og yderligere information, så tag endelig fat i Nicoline fra AFS på nicoline.nielsen@afs.org.

Se præsentationsvideo af Kaan og Benhur nedenfor eller via dette link

Tak for denne gang!

Venlig hilsen alle os på,

Ranum Efterskole College



da_DKDanish