22 mar Påskejagt, udflugter og velgørenhed
Kære læser,
Foråret er i fuld gang, og vi stræber efter at nyde det gode vejr til fulde. Så i denne uges nyhedsbrev, kan du læse om vores udflugter til både Silkeborg og Aggersborg Vikingeringborg, som indebar masser af frisk luft. Med forårets ankomst nærmer påsken sig også, og for at komme i stemning til påskeferien i næste uge, har vi allerede startet med påskejagt, pandekager og velgørenhed.
God fornøjelse og rigtig god weekend fra alle os på Ranum Efterskole College.
Full host på tur i Silkeborg
I sidste weekend blev eleverne sendt hjem på en forlænget weekend, men vores full host elever tog til Silkeborg, hvor de tilbragte weekenden. De brugte tiden på at bestige Himmelbjerget og udforskede den smukke natur omkring sig, hvor de endda stødte på trolden Stærke Storm.
Ranum Full Host pakke er vores pakketilbud til internationale studerende, som ikke har nogen tilknytning til eller relationer i Danmark. Pakken indeholder stort set alt, hvad eleven har brug for i løbet af et år væk fra sit hjemland, og det er en trøst for forældrene at vide, at der bliver taget godt hånd om deres barn under deres fravær.
Pandekager og velgørenhed
Rasmus Klump ville være stolt af vores elever her på Ranum! En gruppe af vores elever valgte at bruge deres onsdag aften på lave pandekager i en god sags tjeneste. Indtjeningen fra pandekagesalget blev herefter doneret til Børnecancerfonden.
Påskejagt
I næste uge venter påskeferien, men for at sætte gang i påskestemningen, har vi arrangeret en lille påskejagt. Reglerne er enkle: find påskeharen, gem den et nyt sted og tag og del et billede af påskeharens nye placering. Dem der kommer med påskeharen i sidste runde, er vinderne.
Aggersborg Vikingeringborg
Torsdag aften var stort set hele 9. årgang og AFS gæsteeleverne til indvielsen og test af det nye virtuelle guidesystem på Aggersborg Vikingeringborg. Det var bidende koldt, men eleverne blev grebet af oplevelsen, som nu findes på 4 sprog. Læs mere på UNESCO Verdensarv | Vikingeborgen Aggersborg.
Stort tak til @VisitHimmerland, for billeder og videoer.
Hindu Holi festival
Vores AFS gæster fra Indien inviterer hermed alle interesserede studerende og ansatte til at fejre den hinduistiske Holi festival sammen med dem. Arrangementet finder sted mandag den 25. marts fra kl. 16-17 i gården/på den lille parkeringsplads ved Seminariehuset. Du har mulighed for at deltage i ‘farvelægningen’, smage forskellige snacks fra Indien, lytte til musik og måske endda se en film.
Ps. det er en god idé at tage tøj på, som gerne må blive beskidt!
Tilbring din sommer i Ranum
Vidste du at vi har en Sommerskole? Så drømmer du om et år på efterskole, så kan du tager glæderne på forskud ved at tage på Sommerskole I Ranum.
Så tjek vores Sommerskole eller nogle af de mange andre Summer Camps, og se om det er noget for dig! Vi lover god stemning, anderledes/fede fag og venner for livet!
Forstanderens klumme
Lørdag i sidste weekend fulgte en bus fuld Ranum efterskole elever deres kammerat på den sidste vej ved begravelsen af Rasmus Søndergaard Rask. Tre efterskolekammerater var med til at bære kisten ud af den smukke frimeningskirke, sammen med 3 af Rasmus barndomsvenner, og op mod 450 fulgte med til begravelsen og til den efterfølgende forsamling i Friskolens hal. Rasmus havde ønsket at alle skulle samles om en flot middag og det må vi sige blev opfyldt. Ved mindesamlingen overrakte vi familien et af de 200 venskabsemblemer, som er et symbol på at vi er forbundne i savnet og mindet. Ligeledes vil vi plante et træ og sætte en mindeplade ved Seminariehuset.
Resten af ugen har stået i stærk kontrast til lørdagen for blandt elever og ansatte mærkes det at foråret står for døren. Overalt titter vintergækker og erantis frem, selvom vinden stadig er iskold varmer solen os og sejlerne har været på vandet. Et andet sikkert forårstegn er at der igen spilles allerede bold om aftenen og hygges med musik. Soundbox er hevet uden for og vi forsøger at balancere godt naboskab. Indtil videre skal Soundboxene blive hjemme.
Rigtig god weekend og snart påskeferie
Olav Storm, Forstander
Det sker
25.03.24. Holi festival – På mandag kl. 16.15 står vores AFS gæsteelever for at fejre Holly, farvefestival, med masser af farver og vand i skolegården. Det kræver tøj, som kan tåle at blive overfarvet.
27.03.24. Påskejagt – Onsdag er der den store jagt på påskeæg og påskeharer, hvor eleverne kan samle påskeæg over hele skolen og jagte de sjældne påskeharer vi har på Ranum.
27.03. – 01.04.24 Påskeferie – Onsdag eftermiddag går alle på en velfortjent påskeferie.
06. – 14.04.24 Profilfagsrejse
20.04. – 21.04.24 Kreativ weekend