Vilsted løbet nærmer sig

Kære læser,

Det har været endnu en begivenhedsrig uge. Med hjemme hos, løbetræning, vandsportsweekend, masser af aktiviteter, undervisning og nye venner. V kan mærke at eleverne er ved at falde til. Alt sammen imens vi bliver velsignet med et fantastisk vejr. Nu er der weekend og kommer kommer der et lille sammendrag for ugen der er gået.

God læsning & weekend.

Hjemme hos

Eleverne var onsdag i deres kontaktgrupper, hjemme på besøg hos deres kontaktlærere. Her hyggede de sig med forskellige aktiviteter, og mad forberedt i fællesskab.

Vandsportsweekend

I weekenden kunne eleverne melde sig til at prøve forskellige typer af aktiviteter på vandet. Her var der mulighed for at prøve sejlads, kajak, kano, wakeboard, SUP-board og surfing.

Aftendukkert

Med det skønne vejr blev der arrangeret en aftentur til stranden, hvor de unge mennesker kunne bade og hygge sig i solnedgangen.

Pandekager med is

Sidste fredag aften blev eleverne forkælet med pandekager og is. En god afslutning på ugen.

Forstanderens klumme

Kære læser,

Vi varmer op til et rekordstort Vilsted Sø Løb og Familie eftermiddag. Vi er rigtig glade for opbakningen og glæder os til at samle elever, forældre, søskende og bedsteforældre om en dejlig dag. Der er elever som har spurgt om deres hund må deltage, og ja det er muligt på gå-ruten, og så laver vi en hundelegeplads på Multibanen. De må bare ikke komme i spisesalene og på værelserne. Alle er velkommen!

Vi er i gang med at lave et nyt Ranum Magasin og håber, at I vil være med til at sprede kendskabet til vores skole. Derfor laver vi en bod til Familiedagen, hvor I kan få en Ranum pose med 5-10 magasiner og en unik Ranum kop, som tak for at dele ud til kollegaer, skolekammerater, familie etc.
Det er også muligt at bestille en levering af Magasiner via ens elev eller med post, hvis man gerne vil dele kendskabet til Ranum, og ikke har mulighed for selv at hente en pose med magasiner. Bestil her.

”Hjemmehos” besøget hos kontakt- og familielærere, har bragt os endnu tættere sammen og de seneste dages hedebølge har understreget at sol, varme, badeture og leg er som superlim i efterskolelivet. Det er magisk at opleve en stor flok elever i de tidlige aftentimer cykel til stranden og bade. Det er frihed, fællesskab og fantastisk sundt!

I den kommende weekend er der Outdoor aktiviteter, vejret er med os og der er gode muligheder for at prøve nye udfordringer og ikke mindst hygge sig sammen i naturen med primitiv madlavning og overnatning.

Vilsted Sø Løb – tilmeld dagen.

Der er stor interesse for at deltage i Familiedagen og Vilsted Sø Løb eventen. Forældre og søskende skal benytte to tilmeldinger.
En til familiedagen, så vi ved hvor mange der kommer til dagen og aktiviteter.

Tilmeldingsfristen for deltagelse af dagen er d. 05/09-2024 kl. 23.59. Efter tilmeldingsfristen sender vi bekræftelse og beder de tilmeldte vælge aktiviteter til eftermiddagens program.

Vi sender det til løbsarrangørerne som så sørger for at der startnumre klar fredag inden løbet, som eleven på skolen kan hente til familien.

HUSK at deltagelse i det store event er gratis for elever og familie, både forældre, søskende og bedsteforældre mv.

Tilmelding via skoleplan – Se under undersøgelser -> Spørgeskema.

Det sker

Vilsted Sø Løb for alle d. 14. sep
I samarbejde med Lions Club arrangerer vi Vilsted Sø Løb og kombinerer det for alle elever og familier med en aktivitetsdag. Vi håber, at mange familier vil søge til Ranum for at deltage op oplever efterskolestemningen og fællesskabet for en dag.

Tilmelding via skoleplan – Se under undersøgelser -> Spørgeskema.

Efterskolernes dag d. 29. sep. 10-17.

Efterskolernes dag d. 29. sep. 10-17.

Vi holder åbent hus d. 29. sep. fra kl. 10-17. Her kan I komme forbi og høre mere om Ranum Efterskole, få en rundvisning, smage på vores verdenskøkken’s lækkerier samt underholdning på torvet.

Program for Efterskolernes Dag
Kl. 10-11 International morgenbuffet i kantinen.

Kl. 10-17 Eleverne viser rundt og mulighed for at snakke med en lærer i Cafeen om tilmelding og økonomi

Kl. 10.30, 12.30, 14.00 & 15.30 Oplæg om efterskolelivet på Ranum ved forstander i festsalen.

Kl. 11-17 Verdenskøkken serverer forfriskninger i spisesalen og på torvet.

Kl. 11, 13, 14, 15 & 16 Oplæg om internationalt Cambridge program i Guldhornssalen

Kl. 10.15, 11,15, 12,15, 13,15, 14,15 & 15.15 Musikholdet underholder på Torvet

Kl. 10.30, 11.30, 12.30, 13.30, 14,15 & 15.30 Danseopvisning på Torvet

Kl. 10.45, 11.45, 12.45, 13.45, 14.45 & 15.45 Oplæg om Coral Restoration i Coral Lab

Tilmeld her.

Følg os på de sociale medier

Facebook Instagram TikTok YouTube

Venlig hilsen

Ranum Efterskole College



da_DKDanish