04 okt Nu drager elever og ansatte ud på 19 forskellige profilfagsrejser
Kære læser,
Efterskolernes Dag blev en succes og rigtig mange familier besøgte Ranum i søndags. Vi er stadig helt overvældede af den store energi og positive stemning, som eleverne og gæsterne skabte gennem hele dagen.
Der er nu oprettet venteliste til det kommende skoleår 2025-26, men der er stadig håb om en plads, hvis man er hurtig til at skrive sig på ventelisten, da vi også erfarer at flere skifter til en ungdomsuddannelse eller udskyder deres skoleår fra 9.- til 10 år. Der er stadig pladser til 2026-27, men også her er det gået rigtigt stærkt med tilmeldingerne.
Profilfagsrejser til 19 destinationer.
I den kommende uge er elever og ansatte ude at rejse på de første Profilfagsrejser.
I kan følge med på holdenes FB sider og i Nyhedsbrevet næste fredag.
Overblik:
Man kan også blot følge vores Facebook-hovedside, som samler op på de bedste historier.
Hyggelig Halloweenklip i Ranumhus.
Hvad er Halloween uden pynt? Lige præcis, derfor blev der hygget i Ranumhus i mandag med saks, limstifter, pap og tusch.
Stort fokus på sikkerhed på rejserne.
Vi oplever desværre, at der er flere og alvorligere konflikter i gang i verden. Historien viser at der kan forekomme terror- og ulykker, når som helst, og hvor som helst, men vi følger generelt Udenrigsministeriets rejsevejledninger, og samarbejder med lokale, som bedre forstår de lokale risiko forhold. Vi håber inderligt at alle må opleve at føle sig sikre og trygge rejser og komme godt hjem igen.
Forstanderens klumme
Kære læser
1000-vis af gæs trækker hen over Ranum fra Vilsted Sø i kæmpe flokke, de flyver i V-formation og skræpper højt på himlen. Uden øvrig sammenligning, så er der også masser af sommerfugle i kroppene og store forventninger hos os alle til de kommende profilfagsrejser. Eleverne har forberedt sig igennem de sidste 2 måneder, så de er klar til at sætte sejl i Kroatien, dykke i Middelhavet og Rødehavet, klatre og vandre i Norge, spille musik i Liverpool og lave mad af havets og øens eget skatkammer på Læsø, samt tage på fotosafari i Skotland og dyrke fodbold og Cheerleading i Milano. Vi kommer vidt omkring og ud på dybt vand, men på profilfagsrejserne vokser modet til at udforske fællesskabet og verden sammen. Når eleverne kommer hjem er der efterårsferie og vi håber, at de får samlet ny energi, så de er klar til det næste kapitel i efterskoleåret og de to vinterrejser lige efter juleferien.
Med venlig hilsen og rigtig god rejse til alle!
Olav Storm Johannsen
Forstander
Olav Storm, forstander
Det sker:
22.10 Temaeftermiddag om Valget i USA med Michael Bach Henriksen, kulturredaktør.
23.10 Koncert: Life of a Busker
25.10 Elevfest – tema: Halloween
28.10 Temadag: Kulturforståelse i Verdensklasse
31.10 Halloween – aften
2.-3.11 Danseweekend
9.-10.11 Julehygge- og bedsteforældredag
14.11 Online samtaler for 9. klasserne
18.11 Temadag: Krig og konflikter
22.-23.11 Søskende weekend
30.11 Imagination og familiedag
06.12 Elevfest
19.12 Julebal
20.12 Juleferie begynder
04.1.25 Juleferien slutter
Følg os på de sociale medier
Facebook – Instagram – TikTok – YouTube