9. klasse

Fagformål for faget dansk

Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.
Stk. 2. Eleverne skal i faget dansk styrke deres beherskelse af sproget og fremme deres lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation.

Færdigheds- og vidensmål
For en udtømmende beskrivelse af fagets færdigheds- og vidensmål henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside.

Årets gang
Tilrettelæggelse
Læring og begrebsindhold tager sit udgangspunkt i differentieret undervisning, således at der tages hensyn
til elevernes kompetencer, og derved fremmes den enkelte elevs evner og muligheder mest muligt. Danskundervisningen er niveaudelt på 3 niveauer, således at der er passende udfordringer til alle elever.
Hovedvægten i undervisningen lægges på samspillet mellem analytisk tilgang, vurdering og valg af
handlemuligheder – individuelt og i fællesskab. I de daglige læringsprocesser tager vi udgangspunkt i
dannelse og demokrati, ved at eleverne forholder sig kritisk og konstruktivt til det faglige stof og ikke mindst hinanden. Der arbejdes med bredere og mere komplekse sammenhænge i forbindelse med lyd, tekster, og andre udtryksformer.

Fagligt stof
Vi vil i løbet af skoleåret præsentere eleven for et bredt udvalg af ældre og nyere prosa, poesi og sagtekster. I 9. klasse arbejdes der med 3 hovedværker; 2 danske romaner og en dansk spillefilm. I 10. klasse arbejdes der med 2 hovedværker; 1 dansk roman og en dansk spillefilm. Derudover vil vi arbejde med andre multimodale udtryksformer f.eks. kortfilm, dokumentarfilm, podcast mv.
Der arbejdes på at lave en dannelsestur til Århus i december 2021 med fokus på kulturhistorie, hvor vi vil besøge Den Gamle By, AROS og Museet Køn. Der arbejdes endvidere på et foredrag med en dansk performer.

Tværfaglige emner
I starten af året vil vi undervise i samme tekster og film i alle 9. og 10. klasser, så der er mulighed for at finde det helt rigtige niveau til den enkelte elev. Vi vil starte med at arbejde med temaet ”At træffe et valg”. Formålet med dette tema er at sætte fokus på elevernes kritiske og etiske blik ift. at reflektere over de handlinger, som ligger bag at træffe et valg og herigennem være med til at udvikle elevernes demokratiske dannelse.
Efter niveauopdeling vil den enkelte dansklærer, i fællesskab med eleverne, tilrettelægge undervisningen, så det afspejler klassens niveau og sammensætning. I tilrettelæggelsen af undervisningen vil der være fokus på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.
Vi sigter efter, at eleverne oplever og forstår sig selv som en del af et multikulturelt samfund blandt andet ved at udfordre dem til at se sig selv i forhold til den globale verden.
Efter jul skal eleverne på kulturfagsrejse. I den forbindelse arbejder vi som optakt til rejsen med reportagen som genre. Alle elever formidler deres rejse i en rejsereportage med fokus på FN’s verdensmål og ikke mindst livsoplysning.
Vi vil igennem året arbejde med mange forskellige emner og genrer, det kunne fx være Romantikken, kortfilm, reality, litteraturhistorie, reportage, et forfatterskab, danskhed, at træffe et valg osv.
Eleverne får igennem arbejdet med mange forskellige emner og genrer en indsigt i, hvordan man kan forstå verden gennem tekster og udvide den forståelse gennem forskellige perspektiveringer.
I undervisningen vil vi arbejde med flere forskellige tilgange til emner og genrer f.eks. gruppearbejde, fremlæggelser, debat, udarbejdelse af egne produktioner mm.
I samspillet mellem undervisningstilgange og emner/genrer sigter vi i danskfaget at opmuntre eleverne til demokratisk dannelse, og at eleverne opnår forståelse og indsigt i folkelig oplysning og livsoplysning.
I slutningen af april vil vi have et fagligt tilbageblik på året samt rette fokus mod de kommende prøver.
Årets afslutning
I slutningen af perioden skal eleverne i gang med at skrive synopser og her er den egentlige undervisning i dansk derfor afløst af vejledning.

Prøveform
Der aflægges skriftlig og mundtlig prøve i dansk i 9. klasse.
Forberedelsen foregår i den sidste del af undervisningstiden. Eleven trækker et fordybelsesområde, som er lavet på baggrund af de opgivne tekster, der er blevet arbejdet med i løbet af skoleåret. Derefter vælger eleven, i samråd med læreren, sit prøveoplæg. Til forberedelsen er der 10 vejledningstimer pr. klasse, som bliver skemalagt.
Der aflægges skriftlig og mundtlig prøve i dansk i 10. klasse.
Eleven trækker et fordybelsesområde, som er lavet på baggrund af de opgivne tekster. Derefter vælger eleven, i samråd med læreren, sit prøveoplæg. Til forberedelsen er der 10 vejledningstimer pr. klasse, som bliver skemalagt.

Der er 5 afleveringer i løbet af skoleåret 21/22.

Engelsk
Formålet for faget engelsk
Med hensyn til de fagfaglige mål henviser vi til undervisningsministeriets færdigheds- og vidensmål for faget. Derudover arbejder vi på at skabe folkelig oplysning i et globaliseret samfund, der skal hjælpe eleven med at se på sig selv og egen kultur, og være med til at danne eleverne til et demokratisk samfund med medansvar og stillingtagen. Det vil vi blandt andet igennem livsoplysning, hvor eleverne vil blive præsenteret for forskellige gruppesammensætninger og måder at samarbejde på, der kan skabe rum til at fejle og lære af hinanden.

Tilrettelæggelsen
For både 9. og 10. kl. bliver eleverne niveaudelt på høj-, mellem- og lavniveau. Undervisningens arbejdsformer vil veksle mellem kommunikative øvelser, gruppearbejde og individuelle opgaver. Der bliver vægtet ligeligt mellem mundtlige og skriftlige øvelser/opgaver.
I forbindelse med planlægningen af undervisningen har vi valgt 4 overordnet temaer, som alle klasser vil arbejde med i løbet af året. Derudover vil klasserne arbejde med mindst 2 af FN’s verdensmål, som kan vælges i samarbejde med eleverne. Det er op til den enkelte om de ønsker at inddrage flere verdensmål.

Temaer
1. Youth and identity
2. Life on the edge
3. Global issues
4. Discrimination

Prøveform
Vi følger undervisningsministeriets afgangsprøve for folkeskolen i hhv. 9. og 10 klasse.
Afleveringer/terminsprøve
I forbindelse med arbejdet med læsning og sprog og sprogbrug bruges Clioonline.dk som primære kilde og Grammatip.com som tillæg. Der kan også bruges alternativer.
Der skal afleveres mindst 5 afleveringer i løbet af skoleåret hvoraf terminsprøven tæller som 1 og 1 kan afleveres mundtligt.

Forslag: 2 før den første november, 1 efter jul, terminsprøve, 1 inden skriftlige prøver, og den mundtlige aflevering kan placeres hvor det passer.

Rammen:Både 9. og 10. kl. har 4 lektioner á 45 min. om ugen.

Formål
Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv.
Elevernes læring skal baseres på, at de selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation.

Tilrettelæggelse
Undervisningen i matematik er delt i tre niveauer. Et for dem, der har oplevet vanskeligheder med matematik, et for dem der har det ok med matematik og et for dem, der har let ved matematik. Der kan være forskellige fokusområder inden for de forskellige niveauer, men alle holdene vil arbejde sideløbende med fagområderne.

Vi arbejder med de matematiske kompetencer inden for hvert fagområde. Arbejdet med kompetencerne kommer tydeligt til udtryk i arbejdet med mundtlig matematik og vi vil således afslutte hvert fagligt forløb med et mundtligt oplæg.

I løbet af skoleåret arbejdes specifikt med to af FN´s 17 verdensmål:

Verdensmål nr. 3: Sundhed og trivsel

Her arbejdes tværfagligt med idræt. Forløbet gennemføres i efteråret.
Statistik på spring, anden gradsfunktioner på fart, konstruktion af løbebane, bygget op omkring OL (lande – kombinatorik), Cooper-test, filme et spring, Styrke i forhold til drenge/piger (forhold), sundhedsprofil (blodtryk), reaktionstid, alkoholkompendium
Jess, Heidi – tovholder

Verdensmål nr. 7: Bæredygtig energi
Dette forløb knyttes til en af vores tre rejser. Eventuelt bæredygtighedsuge.
Budget, CO2 regnskab, Energi-konvertering (vind, sol), måle på eget energiforbrug (hvad koster det at lade en computer op), omregning af enheder, grønt regnskab for virksomheder, madspild, affaldssortering, tøjforbrug.

Prøveform
A-prøven og B-prøven

Rammen
• 6 lektioner pr. uge
• 1 fælles aflevering i uge 37. Herefter afgør hver enkelt faglærer individuelt antal og omfang af afleveringer
• En mundtlig prøve som afslutning på hver matematikdisciplin.
• 1 skriftlig terminsprøve i uge 8

Matematikkasse i hver klasse: linealer, lommeregner, formelsamling
Mobiltelefon afleveres fra timens start.

Formålet med faget tysk på 9. og 10. klassetrin er beskrevet således
Der arbejdes med færdigheds- og vidensmål under de overordnede kompetenceområder, som er:

Mundtlig kommunikation:
Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog

Skriftlig kommunikation:
Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog

Kultur og samfund:
Eleven kan forstå og anvende forståelse for kultur

Formålet med undervisningen er desuden, at eleverne tilegner sig færdighed i at forstå, det talte tyske sprog, i at tale sproget, i at opfatte indholdet af en tysk tekst og i skriftligt at benytte sig af sproget. Undervisningen skal øge elevernes muligheder for at orientere sig om sociale og kulturelle forhold i tysktalende lande. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kommunikative kompetencer, lysten til at bruge sproget og at de får interesse for at dygtiggøre sig yderligere. Endvidere skal eleverne gøres bekendt med forskelle og ligheder mellem den tysksprogede kultur og egen kultur.

Tilrettelæggelsen
Tyskundervisningen er niveaudelt, således at der er passende udfordringer til alle elever. Formålet med niveaudelt undervisning er at skabe et trygt læringsmiljø, hvor lysten og modet til at arbejde med sproget får god mulighed for at udvikles.
Der arbejdes med tekstlæsning herunder læsestrategier, skriftlighed og skrivestrategier, lytteøvelser, udtale, sprogiagttagelse, grammatiske øvelser, brug af ordbog, lyd- og billedmedier samt digitale medier. Lytteøvelser skal sigte mod at skærpe elevernes opfattelse af lyd, intonation, tryk og rytme i det tyske sprog
Eleverne skal opøves i at stille og besvare spørgsmål og i at bruge sproget i almindelige daglige spørgsmål. Endvidere skal eleverne kunne udtrykke sig skriftligt på en klar og sammenhængende måde, og dette vil blive trænet gennem procesorienteret skrivning og skriftlige opgaver af forskellig art og længde.
Desuden vil der være fokus på at inddrage nogle af FN’s 17 verdensmål i undervisningen.

Prøveform 9. klasse
Der kan udtrækkes skriftlig og mundtlig prøve i tysk i 9. klasse.
Den skriftlige prøve består af en digital selvrettende prøve i lytning, læsning samt sprog og sprogbrug og en skriftlig fremstilling.
Den mundtlige prøve består af en decentralt stillet opgave til vurdering af mundtlige kompetencer.
1. Præsentation af selvvalgt emne (cirka fem minutter)
2. Samtale ud fra et overordnet tema fra tekstopgivelserne (cirka otte minutter)
Der aflægges skriftlig og mundtlig prøve i tysk i 10. klasse.
Den skriftlige prøve indeholder en digital selvrettende prøve i sprog og sprogbrug. Derudover indeholder prøven en skriftlig fremstilling
Den mundtlige prøve består af en decentralt stillet opgave til vurdering af mundtlige kompetencer
1. Præsentation af elevernes selvvalgte emne inden for et lodtrukket tema (cirka syv minutter)
2. Samtale om det lodtrukne tema med udgangspunkt i elevernes præsentation (cirka syv minutter)
I både 9. klasse vælger eleven, i samråd med læreren, sit emne for dispositionen. Til forberedelsen er der 8-10 lektioner pr. klasse, som bliver skemalagt.

Rammen
Både i 9. og 10. klasse er der 4 ugentlige lektioner.
Der vil være 5 skriftlige afleveringer i løbet af skoleåret, inklusive terminsprøven.

Formålet med faget
Eleverne skal i faget naturfag udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Undervisningen vil være baseret på varierede arbejdsformer. Læringen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser. Hensigten med undervisningen er, at eleverne opnår en erkendelse af, naturfag som værende er en del af vores kultur og verdensbillede, samt opnår ansvarlighed overfor natur, miljø og egen sundhed.
Faget danner eleverne i de naturfaglige problemstillinger, og giver dem de faglige værktøjer til at kunne deltage i en demokratisk debat om fremtidens brug af natur og teknologiressourcerne. Der er en stor almen dannelse i at kende de naturfaglige baggrunde for samfundets udvikling.

Tilrettelæggelse
Naturfagsundervisningen er samlet til ét fag, som dækker fagene biologi, geografi og fysik / kemi. Dette skaber de bedst forudsætninger for tværfagligt arbejde med fagene. Der undervises i naturfag 2 x 1,5 time om ugen
Naturfag er et obligatorisk eksamensfag, hvor der aflægges en mundtlig praktisk/teoretisk prøv af 2 timers varighed. Eksamen er en gruppeeksamen. Eksamen tager udgangspunkt i fire fællesfaglige fokusområder, der er valgt i fagplanen, hvor FNs Verdensmål inddrages. Eleverne inddrages i udvælgelsen af mindst et af fokusområderne. Der arbejdes omkring fire uger med hvert fokusområde, som afsluttes på følgende måder: Rapport, video, praktisk og teoretisk gennemgang af forsøg, samt mundtlig dialog. Under arbejdet med fokusområderne, vil der være fokus på at eleverne arbejder ud fra den naturvidenskabelig arbejdsmetode, samt bliver i stand til at opstille hypoteser, vurdere resultater og præsentere dem.

I de perioder, hvor der ikke arbejdes med fællesfaglige fokusområder, arbejder eleverne med de videns- og færdighedsmål, som er angivet i fællesmål i naturfagene.
Biologi, geografi og fysik/kemi kan også blive udtrukket, som en selvrettende skriftlig prøve af 60 minutters varighed, hvor eleverne prøves i fagenes færdigheds- og vidensmål, samt i kompetencerne Undersøgelse, modellering og perspektivering.

Kulturfagsrejsen inddrages som en aktiv del af undervisningen, særlig med fokus på geografi og biologi, hvor eleverne arbejder med selvvalgte verdensmål der er relevante for det land og det fag eleverne rejser med.

Formålet med faget
Eleverne skal i faget naturfag udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Undervisningen vil være baseret på varierede arbejdsformer. Læringen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser. Hensigten med undervisningen er, at eleverne opnår en erkendelse af, naturfag som værende er en del af vores kultur og verdensbillede, samt opnår ansvarlighed overfor natur, miljø og egen sundhed.
Faget danner eleverne i de naturfaglige problemstillinger, og giver dem de faglige værktøjer til at kunne deltage i en demokratisk debat om fremtidens brug af natur og teknologiressourcerne. Der er en stor almen dannelse i at kende de naturfaglige baggrunde for samfundets udvikling.

Tilrettelæggelse
Naturfagsundervisningen er samlet til ét fag, som dækker fagene biologi, geografi og fysik / kemi. Dette skaber de bedst forudsætninger for tværfagligt arbejde med fagene. Der undervises i naturfag 2 x 1,5 time om ugen
Naturfag er et obligatorisk eksamensfag, hvor der aflægges en mundtlig praktisk/teoretisk prøv af 2 timers varighed. Eksamen er en gruppeeksamen. Eksamen tager udgangspunkt i fire fællesfaglige fokusområder, der er valgt i fagplanen, hvor FNs Verdensmål inddrages. Eleverne inddrages i udvælgelsen af mindst et af fokusområderne. Der arbejdes omkring fire uger med hvert fokusområde, som afsluttes på følgende måder: Rapport, video, praktisk og teoretisk gennemgang af forsøg, samt mundtlig dialog. Under arbejdet med fokusområderne, vil der være fokus på at eleverne arbejder ud fra den naturvidenskabelig arbejdsmetode, samt bliver i stand til at opstille hypoteser, vurdere resultater og præsentere dem.

I de perioder, hvor der ikke arbejdes med fællesfaglige fokusområder, arbejder eleverne med de videns- og færdighedsmål, som er angivet i fællesmål i naturfagene.
Biologi, geografi og fysik/kemi kan også blive udtrukket, som en selvrettende skriftlig prøve af 60 minutters varighed, hvor eleverne prøves i fagenes færdigheds- og vidensmål, samt i kompetencerne Undersøgelse, modellering og perspektivering.

Kulturfagsrejsen inddrages som en aktiv del af undervisningen, særlig med fokus på geografi og biologi, hvor eleverne arbejder med selvvalgte verdensmål der er relevante for det land og det fag eleverne rejser med.

Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling.
Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for
at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Undervisningen er holdbaseret, således, at eleverne kan komme med forslag til undervisningens indhold. Igennem undervisningen skal eleverne opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed, bevægelse til musik og kropskultur. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab, både i undervisningen og i deres private omgang med hinanden på skolen. Fairplay er et nøgleord og der bliver lagt vægt på at alle kan deltage, uanset niveau.

Eleverne vil gennem idræt udvikle faglige såvel som organisatoriske og praktiske kompetencer, som vil have mulighed for at komme i spil gennem de forskellige aktiviteter, spil og lege.
Undervisningen vil omfatte forskellige former for aktiviteter, der kombinerer sport med områdets geografi, således eleverne gives naturoplevelser gennem aktiviteter som f.eks. orienteringsløb, cykling osv. Ydermere vil vi beskæftige os med slagboldspil, boldspil, ultimate, gamle lege og dans, som giver eleverne muligheder for at anvende og vurdere teknik og regler inden for bl.a. disse idrætter.

Idræt indgår desuden som en væsentlig del af valg‐ og klubfagene. Konkret er der tale om interessebaserede og sportsligt anlagte bevægelsesfag med fokus på fagligt fællesskab omkring motion af en hver art. Idræt indgår ligeledes om en væsentlig del af klublivet om aftenen på skolen. Her tilbydes eleverne forskellige sportsgrene f.eks. dans, springgymnastik, kampsport, badminton, basket, indendørsfodbold mv.

Profilfag og Idrætsundervisning integreres i periode 1+3Profilfags‐ og idrætslærere kan vælge at samarbejde om at integrere idrætten i profilfagsforløbet. Således at den idrætslige side af profilfaget f.eks. motion, motorik og styrketræning som udgangspunkt for færdighedstræning i praktisk sejlads, dykning, adventure mm.
I de imagination orienterede profilfag kan det give god mening at fokusere på motion og holdsport, som praktisk styrkelse af koncentrations‐ og samarbejdsevner.

Undervisningen vil foregå årgangsvis, tværfagligt, klassevis, i grupper og ved selvstudie. Vi vil forsøge at inspirere til debat på klassen/årgang med udgangspunkt i det aktuelle emne der behandles. Endvidere vil eleverne i små grupper lave fremlæggelser på klassen/årgange, for herigennem at arbejde selvstændigt med faget.

Formålet med undervisningen er, at give eleverne en forståelse af sig selv og andre som en del af et fællesskab, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår denne sammenhæng i et religiøst, historisk og samfundsmæssig perspektiv.

Alle fagene vil tage udgangspunkt i periodernes emner og behandle de samme emner fra forskellige vinkler for at give eleverne den størst mulige sammenhængsforståelse. Samtidig vil der indgå særlige faglige metoder og teorier.

Gennem undervisningen skal eleverne: Opnå kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund.
udvikle deres kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår.

Undervisningsformer
Samfundsfag, historie og kristendomskundskab er et forholdsvis teksttungt fag. Tekster skal her forstås i bredeste forstand, som eksempelvis film, spil, billeder, kilder, artikler, udsagn, begivenheder og holdninger. Internettet vil blive benyttet til informationssøgning, ligesom computeren vil blive brugt til præsentationer.
Der lægges vægt på en kritisk tilgang til tekster og perspektiveringer heraf. I sådan en sammenhæng inddrages også dagsaktuelle nyheder og evt. aktuelle foredrag eller tilbud på diverse kulturinstitutioner. Udgangspunktet for undervisningen og arbejdet med tekster er altid problemorienteret, og der trænes i at arbejde projektorienteret.
For at øge elevernes interaktion vil der ligeledes blive lagt vægt på oplæg, debatter, spil, præsentationer og produkter f.eks. i form af tidslinjer og brainstorms.

Undervisningsmidler
Der vil i undervisningen blive brugt uddrag fra gængse lærebøger, samt diverse medier så som TV-avis, avis, radio, internet, gæstelærere, film mm. for at inddrage aktuelle problemstillinger og hændelser. Endvidere vil vi forsøge at gøre undervisningen levende med evt. besøg udefra, samt ekskursioner ud af huset.

Prøveform
Historie, samfundsfag og kristendomskundskab er alle udtræksfag og eleverne er derfor ikke
Alle prøver består af udtræk af emne (individuelt eller i grupper), valg af delemne, valg af problemstilling og kilder, fremstilling af produkt. Læreren godkender produkt og prøveoplæg og udarbejder lærerspørgsmål ud fra det valgte delemne. Til prøven får elever først tid til forberedelse af besvarelse af de lærerstillede spørgsmål og derefter udarbejde en disposition for prøven.

Undervisningen vil foregå årgangsvis, og vil indeholde klasseundervisning, gruppe- og individuelt arbejde.
Vi vil inspirere til debat på klassen med udgangspunkt i det aktuelle emne, der arbejdes med. Endvidere vil eleverne i små grupper skulle lave fremlæggelser for klasse og lejlighedsvist resten af årgangen.
Formålet med undervisningen er at give eleverne en forståelse af sig selv og andre som en del af et fællesskab, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår denne sammenhæng i et religiøst, historisk og samfundsmæssigt perspektiv.
Gennem undervisningen skal eleverne opnå kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Gennem mødet med forskellige eksistenselle spørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund.

Undervisningsformer
For at øge elevernes interesse og deltagelse i undervisningen lægges der vægt på oplæg, debatter, spil, præsentationer og produkter f.eks. i form af tidslinjer, brainstorms, kreative udtryk osv.
Vi vil bestræbe os på at lave ekskursioner ud af huset, hvis det har relevans, ligesom vi gerne vil have gæstelærere udefra til at bidrage til undervisningen.

Undervisningsmidler
I kristendomskundskab vil man arbejde med forskellige tekster. Tekster skal her forstås i bredeste forstand, som fx film, spil, billeder, kilder, artikler, udsagn, begivenheder og holdninger. Alle tekster og materiale vil ligge online. Eleven skal medbringe computer til alt undervisning i kristendomskundskab.

Prøveform
Kristendomskundskab er et udtræksfag. Eleverne trækker et af emnerne, som der har været arbejdet med i løbet af året. Det kan fx være:
• Salmer
• Bibelske tekster
• Etik og moral
• Filosofi
• Islam
• De oprindelige folk og shamanisme

Eleverne vælger herefter et delemne, laver problemstilling, vælger kilder og fremstiller et produkt. Læreren står til rådighed for vejledning og godkender prøvematerialet inden det sendes til censor. På prøvedagen trækker eleven eller gruppen 2-4 lærerstillede spørgsmål, som besvares i forberedelseslokalet inden selve prøven afholdes.

Formålet med faget
Historie er et demokratisk dannende fag, da formålet hermed netop er at forstå sig selv, sine livsvilkår og samfund som historieskabte og derved også foranderlige. Hvis eleven kan se sig selv i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng, vil de også bedre kunne forstå deres egen rolle, muligheder og ansvar i en større kontekst.
Sammenhænge er ligesom kronologi, kilder og historiebrug et nøgleord i historie. Der arbejdes med sammenhænge mellem hverdagsliv og samfundsliv, mellem lande og mennesker, mellem natur og kultur, begivenheder, opfindelser, udvikling osv. Hvorfor lever vi forskellige liv, hvorfor forandre vores livsvilkår sig, forandre vi os, hvorfor er nogle rige og andre fattige, hvorfor er der krig, oprør, folkevandringer? Vi sætter fokus på at forstå menneskers liv og livsvilkår genne tiderne og opnå indsigt i kontinuitet og forandring. Vi arbejder med kronologiske overblik, men også indblik i historiske virkeligheder gennem kildearbejde. Ligeledes arbejder vi med hvordan historien bruges identitetsskabende.

Tilrettelæggelsen
Undervisningen i historie er en vekselvirkning mellem oplæg, gruppearbejde og fremlæggelser af f.eks. produkter. De fleste forløb vil munde ud i et produkt, der også vil være en del af den løbende evaluering. Produkt kan f.eks. være breve, foto, plakater, tidslinjer, oplæg, udstillinger m.m.

9. klasse
Skolens temaer: Etik og moral, Verdensborger samt Dannelsesrejsen vil være en naturlig del af undervisningen i historie, hvor vi arbejder med emner som folkedrab, demokrati og diktatur, Hitlerjugend, stikkere, kolonisering, ungdomsoprøret, fattigdom i Danmark og udvandringen til Amerika. Emnerne vil kunne ligge under overordnede temaer som: ”på den forkerte side”, ”skyld og straf”, ”de andre”, ”afvigerne”, ”drømmen om et bedre liv” og ”fattigdom”, der igen går fint i spænd med FN’s verdensmål som:
1 ingen fattigdom, 5 ligestilling, 10 mindre ulighed, 16 Fred, retfærdighed og stærke institutioner.

Rammen
– 1 lektion af 45 min.
– Produkt efter hvert emne

Fagformål for faget dansk

Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.
Stk. 2. Eleverne skal i faget dansk styrke deres beherskelse af sproget og fremme deres lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation.

Færdigheds- og vidensmål
For en udtømmende beskrivelse af fagets færdigheds- og vidensmål henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside.

Årets gang
Tilrettelæggelse
Læring og begrebsindhold tager sit udgangspunkt i differentieret undervisning, således at der tages hensyn
til elevernes kompetencer, og derved fremmes den enkelte elevs evner og muligheder mest muligt. Danskundervisningen er niveaudelt på 3 niveauer, således at der er passende udfordringer til alle elever.
Hovedvægten i undervisningen lægges på samspillet mellem analytisk tilgang, vurdering og valg af
handlemuligheder – individuelt og i fællesskab. I de daglige læringsprocesser tager vi udgangspunkt i
dannelse og demokrati, ved at eleverne forholder sig kritisk og konstruktivt til det faglige stof og ikke mindst hinanden. Der arbejdes med bredere og mere komplekse sammenhænge i forbindelse med lyd, tekster, og andre udtryksformer.

Fagligt stof
Vi vil i løbet af skoleåret præsentere eleven for et bredt udvalg af ældre og nyere prosa, poesi og sagtekster. I 9. klasse arbejdes der med 3 hovedværker; 2 danske romaner og en dansk spillefilm. I 10. klasse arbejdes der med 2 hovedværker; 1 dansk roman og en dansk spillefilm. Derudover vil vi arbejde med andre multimodale udtryksformer f.eks. kortfilm, dokumentarfilm, podcast mv.
Der arbejdes på at lave en dannelsestur til Århus i december 2021 med fokus på kulturhistorie, hvor vi vil besøge Den Gamle By, AROS og Museet Køn. Der arbejdes endvidere på et foredrag med en dansk performer.

Tværfaglige emner
I starten af året vil vi undervise i samme tekster og film i alle 9. og 10. klasser, så der er mulighed for at finde det helt rigtige niveau til den enkelte elev. Vi vil starte med at arbejde med temaet ”At træffe et valg”. Formålet med dette tema er at sætte fokus på elevernes kritiske og etiske blik ift. at reflektere over de handlinger, som ligger bag at træffe et valg og herigennem være med til at udvikle elevernes demokratiske dannelse.
Efter niveauopdeling vil den enkelte dansklærer, i fællesskab med eleverne, tilrettelægge undervisningen, så det afspejler klassens niveau og sammensætning. I tilrettelæggelsen af undervisningen vil der være fokus på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.
Vi sigter efter, at eleverne oplever og forstår sig selv som en del af et multikulturelt samfund blandt andet ved at udfordre dem til at se sig selv i forhold til den globale verden.
Efter jul skal eleverne på kulturfagsrejse. I den forbindelse arbejder vi som optakt til rejsen med reportagen som genre. Alle elever formidler deres rejse i en rejsereportage med fokus på FN’s verdensmål og ikke mindst livsoplysning.
Vi vil igennem året arbejde med mange forskellige emner og genrer, det kunne fx være Romantikken, kortfilm, reality, litteraturhistorie, reportage, et forfatterskab, danskhed, at træffe et valg osv.
Eleverne får igennem arbejdet med mange forskellige emner og genrer en indsigt i, hvordan man kan forstå verden gennem tekster og udvide den forståelse gennem forskellige perspektiveringer.
I undervisningen vil vi arbejde med flere forskellige tilgange til emner og genrer f.eks. gruppearbejde, fremlæggelser, debat, udarbejdelse af egne produktioner mm.
I samspillet mellem undervisningstilgange og emner/genrer sigter vi i danskfaget at opmuntre eleverne til demokratisk dannelse, og at eleverne opnår forståelse og indsigt i folkelig oplysning og livsoplysning.
I slutningen af april vil vi have et fagligt tilbageblik på året samt rette fokus mod de kommende prøver.
Årets afslutning
I slutningen af perioden skal eleverne i gang med at skrive synopser og her er den egentlige undervisning i dansk derfor afløst af vejledning.

Prøveform
Der aflægges skriftlig og mundtlig prøve i dansk i 9. klasse.
Forberedelsen foregår i den sidste del af undervisningstiden. Eleven trækker et fordybelsesområde, som er lavet på baggrund af de opgivne tekster, der er blevet arbejdet med i løbet af skoleåret. Derefter vælger eleven, i samråd med læreren, sit prøveoplæg. Til forberedelsen er der 10 vejledningstimer pr. klasse, som bliver skemalagt.
Der aflægges skriftlig og mundtlig prøve i dansk i 10. klasse.
Eleven trækker et fordybelsesområde, som er lavet på baggrund af de opgivne tekster. Derefter vælger eleven, i samråd med læreren, sit prøveoplæg. Til forberedelsen er der 10 vejledningstimer pr. klasse, som bliver skemalagt.

Der er 5 afleveringer i løbet af skoleåret 21/22.

Til eleven hvis modersmål er Engelsk. Eleven udvikler evnen til at kommunikere klart, korrekt og effektivt både mundtligt og skriftligt.

Du vil få et bredt ordforråd, samt lære korrekt brug af grammatik og skriftlig fremstilling. Eleven vil udvikle generelle analytiske og kommunikative kompetencer.

I løbet af dette skoleår, vil vi arbejde på at få implementeret FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling ind i undervisningen. Særligt mål nr. 5 – Gender Equality og mål nr. 10 – Reduced Inequality vil være vores fokusområder.

Formål
Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv.
Elevernes læring skal baseres på, at de selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation.

Tilrettelæggelse
Undervisningen i matematik er delt i tre niveauer. Et for dem, der har oplevet vanskeligheder med matematik, et for dem der har det ok med matematik og et for dem, der har let ved matematik. Der kan være forskellige fokusområder inden for de forskellige niveauer, men alle holdene vil arbejde sideløbende med fagområderne.

Vi arbejder med de matematiske kompetencer inden for hvert fagområde. Arbejdet med kompetencerne kommer tydeligt til udtryk i arbejdet med mundtlig matematik og vi vil således afslutte hvert fagligt forløb med et mundtligt oplæg.

I løbet af skoleåret arbejdes specifikt med to af FN´s 17 verdensmål:

Verdensmål nr. 3: Sundhed og trivsel

Her arbejdes tværfagligt med idræt. Forløbet gennemføres i efteråret.
Statistik på spring, anden gradsfunktioner på fart, konstruktion af løbebane, bygget op omkring OL (lande – kombinatorik), Cooper-test, filme et spring, Styrke i forhold til drenge/piger (forhold), sundhedsprofil (blodtryk), reaktionstid, alkoholkompendium
Jess, Heidi – tovholder

Verdensmål nr. 7: Bæredygtig energi
Dette forløb knyttes til en af vores tre rejser. Eventuelt bæredygtighedsuge.
Budget, CO2 regnskab, Energi-konvertering (vind, sol), måle på eget energiforbrug (hvad koster det at lade en computer op), omregning af enheder, grønt regnskab for virksomheder, madspild, affaldssortering, tøjforbrug.

Prøveform
A-prøven og B-prøven

Rammen
• 6 lektioner pr. uge
• 1 fælles aflevering i uge 37. Herefter afgør hver enkelt faglærer individuelt antal og omfang af afleveringer
• En mundtlig prøve som afslutning på hver matematikdisciplin.
• 1 skriftlig terminsprøve i uge 8

Matematikkasse i hver klasse: linealer, lommeregner, formelsamling
Mobiltelefon afleveres fra timens start.

German 1st

Cambridge IGCSE First Language German is designed for learners whose first language is German. This First Language syllabus develops learners’ ability to communicate clearly, accurately and effectively. They learn how to employ a wide-ranging vocabulary, use correct grammar, spelling and punctuation, and develop a personal style and an awareness of the audience being addressed.

Learners are also encouraged to read widely, both for their own enjoyment and in order to develop an appreciation of how writers achieve their effects. The syllabus also complements other areas of study by encouraging skills of more general application.

German 2nd

Til eleven som ønsker at lære tysk. Formålet er at udvikle kommunikative kompetencer såsom at lytte, læse, tale og skrive tysk. Eleven vil få et kendskab til kultur og civilisation i tysktalende lande.

I Cambridge German arbejder vi blandt andet med verdensmål nr 3 “sundhed og trivsel”, som passer godt sammen med vores kapitel nr 9 “sundhed”, hvor vi blandt andet lære noget om sunde livsstile, hvad er sund mad, men også hvad gøre man, hvis man blive syge og hvordan kan man måske undgå det.

Verdensmål nr 13 “klima-indsats” og nr 15 “livet på land” passer godt til vores kapitel nr 14 “natur og naturbeskyttelse”, der arbejder vi blandt andet med hvordan kan vi sikre os bæredygtig brug af naturens ressourcer. Man skal ikke ødelægge naturen, men i stedet respektere og beskytte naturen. Et andet mål er at bremse klimaforandringerne og hvad kan man gøre for at beskytte det.
Verdensmål nr 4 “kvalitets-uddannelse” bliver selvfølgelig også navnet i vores undervisning, f.eks. i kapitel nr 4 “skole” og kapitel 5 “uddannelse”. Vores elever får en god uddannelse og hvilke fordele har det, at være privilegeret at have mulighed til en god uddannelse.

Formålet med undervisningen i faget fransk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet fransk og udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om fransk sprog og sprogbrug, give dem indsigt i kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og styrke deres internationale forståelse.

Tilrettelæggelsen
Hovedvægten vil blive lagt på brug af bogsystemet Cambridge IGCSE and International Certificate French Foreign Language af Yvette Grime og Jayn Witt, udgivet af Hodder Education (seneste udgave). Tekstbogens fem emneområder er med til at strukturere undervisningen.

Opgavebøger, der følger tekstbogen tæt bruges og tilbydes, hvis tekstbogens grammatiske øvelser og gennemgang ikke er tilstrækkelige. Relevante tekster fra andre kilder inddrages. Der inkluderes arbejde med spillefilm samt internetbaserede nyhedsmedier og filmklip der relaterer til de emner, der berøres i skoleåret. Undervisningen vægter den kommunikative tilgang og elevens aktive deltagelse. Grammatikken læres både på struktureret vis og når grammatiske problemstillinger giver sig til kende i den daglige undervisning. Der foregår samtaletræning og øvelse i udtale i hver eneste time.

Eleverne laver fire afleveringer i løbet af året. Disse afleveringer kan være enten skriftlige eller mundtlige eller en blanding af de to former. Endemålet med undervisningen er, at eleverne tager alle dele af den afsluttende Cambridge IGCSE-prøve. Som forberedelse til denne vil eleverne året igennem få mulighed for at prøve tidligere eksamenseksemplarer. Undervisningen følger Cambridge IGCSE’s pensum for eksamen i 2021. Evalueringen af eleven foregår løbende ved at vurdere alle hans/hendes sproglige præstationer samt de fire formelle afleveringer.

Formålet med faget
Eleverne skal i faget naturfag udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Undervisningen vil være baseret på varierede arbejdsformer. Læringen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser. Hensigten med undervisningen er, at eleverne opnår en erkendelse af, naturfag som værende er en del af vores kultur og verdensbillede, samt opnår ansvarlighed overfor natur, miljø og egen sundhed.
Faget danner eleverne i de naturfaglige problemstillinger, og giver dem de faglige værktøjer til at kunne deltage i en demokratisk debat om fremtidens brug af natur og teknologiressourcerne. Der er en stor almen dannelse i at kende de naturfaglige baggrunde for samfundets udvikling.

Tilrettelæggelse
Naturfagsundervisningen er samlet til ét fag, som dækker fagene biologi, geografi og fysik / kemi. Dette skaber de bedst forudsætninger for tværfagligt arbejde med fagene. Der undervises i naturfag 2 x 1,5 time om ugen
Naturfag er et obligatorisk eksamensfag, hvor der aflægges en mundtlig praktisk/teoretisk prøv af 2 timers varighed. Eksamen er en gruppeeksamen. Eksamen tager udgangspunkt i fire fællesfaglige fokusområder, der er valgt i fagplanen, hvor FNs Verdensmål inddrages. Eleverne inddrages i udvælgelsen af mindst et af fokusområderne. Der arbejdes omkring fire uger med hvert fokusområde, som afsluttes på følgende måder: Rapport, video, praktisk og teoretisk gennemgang af forsøg, samt mundtlig dialog. Under arbejdet med fokusområderne, vil der være fokus på at eleverne arbejder ud fra den naturvidenskabelig arbejdsmetode, samt bliver i stand til at opstille hypoteser, vurdere resultater og præsentere dem.

I de perioder, hvor der ikke arbejdes med fællesfaglige fokusområder, arbejder eleverne med de videns- og færdighedsmål, som er angivet i fællesmål i naturfagene.
Biologi, geografi og fysik/kemi kan også blive udtrukket, som en selvrettende skriftlig prøve af 60 minutters varighed, hvor eleverne prøves i fagenes færdigheds- og vidensmål, samt i kompetencerne Undersøgelse, modellering og perspektivering.

Kulturfagsrejsen inddrages som en aktiv del af undervisningen, særlig med fokus på geografi og biologi, hvor eleverne arbejder med selvvalgte verdensmål der er relevante for det land og det fag eleverne rejser med.

Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling.
Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for
at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Undervisningen er holdbaseret, således, at eleverne kan komme med forslag til undervisningens indhold. Igennem undervisningen skal eleverne opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed, bevægelse til musik og kropskultur. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab, både i undervisningen og i deres private omgang med hinanden på skolen. Fairplay er et nøgleord og der bliver lagt vægt på at alle kan deltage, uanset niveau.

Eleverne vil gennem idræt udvikle faglige såvel som organisatoriske og praktiske kompetencer, som vil have mulighed for at komme i spil gennem de forskellige aktiviteter, spil og lege.
Undervisningen vil omfatte forskellige former for aktiviteter, der kombinerer sport med områdets geografi, således eleverne gives naturoplevelser gennem aktiviteter som f.eks. orienteringsløb, cykling osv. Ydermere vil vi beskæftige os med slagboldspil, boldspil, ultimate, gamle lege og dans, som giver eleverne muligheder for at anvende og vurdere teknik og regler inden for bl.a. disse idrætter.

Idræt indgår desuden som en væsentlig del af valg‐ og klubfagene. Konkret er der tale om interessebaserede og sportsligt anlagte bevægelsesfag med fokus på fagligt fællesskab omkring motion af en hver art. Idræt indgår ligeledes om en væsentlig del af klublivet om aftenen på skolen. Her tilbydes eleverne forskellige sportsgrene f.eks. dans, springgymnastik, kampsport, badminton, basket, indendørsfodbold mv.

Profilfag og Idrætsundervisning integreres i periode 1+3Profilfags‐ og idrætslærere kan vælge at samarbejde om at integrere idrætten i profilfagsforløbet. Således at den idrætslige side af profilfaget f.eks. motion, motorik og styrketræning som udgangspunkt for færdighedstræning i praktisk sejlads, dykning, adventure mm.
I de imagination orienterede profilfag kan det give god mening at fokusere på motion og holdsport, som praktisk styrkelse af koncentrations‐ og samarbejdsevner.

Undervisningen vil foregå årgangsvis, tværfagligt, klassevis, i grupper og ved selvstudie. Vi vil forsøge at inspirere til debat på klassen/årgang med udgangspunkt i det aktuelle emne der behandles. Endvidere vil eleverne i små grupper lave fremlæggelser på klassen/årgange, for herigennem at arbejde selvstændigt med faget.

Formålet med undervisningen er, at give eleverne en forståelse af sig selv og andre som en del af et fællesskab, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår denne sammenhæng i et religiøst, historisk og samfundsmæssig perspektiv.

Alle fagene vil tage udgangspunkt i periodernes emner og behandle de samme emner fra forskellige vinkler for at give eleverne den størst mulige sammenhængsforståelse. Samtidig vil der indgå særlige faglige metoder og teorier.

Gennem undervisningen skal eleverne: Opnå kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund.
udvikle deres kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår.

Undervisningsformer
Samfundsfag, historie og kristendomskundskab er et forholdsvis teksttungt fag. Tekster skal her forstås i bredeste forstand, som eksempelvis film, spil, billeder, kilder, artikler, udsagn, begivenheder og holdninger. Internettet vil blive benyttet til informationssøgning, ligesom computeren vil blive brugt til præsentationer.
Der lægges vægt på en kritisk tilgang til tekster og perspektiveringer heraf. I sådan en sammenhæng inddrages også dagsaktuelle nyheder og evt. aktuelle foredrag eller tilbud på diverse kulturinstitutioner. Udgangspunktet for undervisningen og arbejdet med tekster er altid problemorienteret, og der trænes i at arbejde projektorienteret.
For at øge elevernes interaktion vil der ligeledes blive lagt vægt på oplæg, debatter, spil, præsentationer og produkter f.eks. i form af tidslinjer og brainstorms.

Undervisningsmidler
Der vil i undervisningen blive brugt uddrag fra gængse lærebøger, samt diverse medier så som TV-avis, avis, radio, internet, gæstelærere, film mm. for at inddrage aktuelle problemstillinger og hændelser. Endvidere vil vi forsøge at gøre undervisningen levende med evt. besøg udefra, samt ekskursioner ud af huset.

Prøveform
Historie, samfundsfag og kristendomskundskab er alle udtræksfag og eleverne er derfor ikke
Alle prøver består af udtræk af emne (individuelt eller i grupper), valg af delemne, valg af problemstilling og kilder, fremstilling af produkt. Læreren godkender produkt og prøveoplæg og udarbejder lærerspørgsmål ud fra det valgte delemne. Til prøven får elever først tid til forberedelse af besvarelse af de lærerstillede spørgsmål og derefter udarbejde en disposition for prøven.

Undervisningen vil foregå årgangsvis, og vil indeholde klasseundervisning, gruppe- og individuelt arbejde.
Vi vil inspirere til debat på klassen med udgangspunkt i det aktuelle emne, der arbejdes med. Endvidere vil eleverne i små grupper skulle lave fremlæggelser for klasse og lejlighedsvist resten af årgangen.
Formålet med undervisningen er at give eleverne en forståelse af sig selv og andre som en del af et fællesskab, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår denne sammenhæng i et religiøst, historisk og samfundsmæssigt perspektiv.
Gennem undervisningen skal eleverne opnå kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Gennem mødet med forskellige eksistenselle spørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund.

Undervisningsformer
For at øge elevernes interesse og deltagelse i undervisningen lægges der vægt på oplæg, debatter, spil, præsentationer og produkter f.eks. i form af tidslinjer, brainstorms, kreative udtryk osv.
Vi vil bestræbe os på at lave ekskursioner ud af huset, hvis det har relevans, ligesom vi gerne vil have gæstelærere udefra til at bidrage til undervisningen.

Undervisningsmidler
I kristendomskundskab vil man arbejde med forskellige tekster. Tekster skal her forstås i bredeste forstand, som fx film, spil, billeder, kilder, artikler, udsagn, begivenheder og holdninger. Alle tekster og materiale vil ligge online. Eleven skal medbringe computer til alt undervisning i kristendomskundskab.

Prøveform
Kristendomskundskab er et udtræksfag. Eleverne trækker et af emnerne, som der har været arbejdet med i løbet af året. Det kan fx være:
• Salmer
• Bibelske tekster
• Etik og moral
• Filosofi
• Islam
• De oprindelige folk og shamanisme

Eleverne vælger herefter et delemne, laver problemstilling, vælger kilder og fremstiller et produkt. Læreren står til rådighed for vejledning og godkender prøvematerialet inden det sendes til censor. På prøvedagen trækker eleven eller gruppen 2-4 lærerstillede spørgsmål, som besvares i forberedelseslokalet inden selve prøven afholdes.

Formålet med faget
Historie er et demokratisk dannende fag, da formålet hermed netop er at forstå sig selv, sine livsvilkår og samfund som historieskabte og derved også foranderlige. Hvis eleven kan se sig selv i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng, vil de også bedre kunne forstå deres egen rolle, muligheder og ansvar i en større kontekst.
Sammenhænge er ligesom kronologi, kilder og historiebrug et nøgleord i historie. Der arbejdes med sammenhænge mellem hverdagsliv og samfundsliv, mellem lande og mennesker, mellem natur og kultur, begivenheder, opfindelser, udvikling osv. Hvorfor lever vi forskellige liv, hvorfor forandre vores livsvilkår sig, forandre vi os, hvorfor er nogle rige og andre fattige, hvorfor er der krig, oprør, folkevandringer? Vi sætter fokus på at forstå menneskers liv og livsvilkår genne tiderne og opnå indsigt i kontinuitet og forandring. Vi arbejder med kronologiske overblik, men også indblik i historiske virkeligheder gennem kildearbejde. Ligeledes arbejder vi med hvordan historien bruges identitetsskabende.

Tilrettelæggelsen
Undervisningen i historie er en vekselvirkning mellem oplæg, gruppearbejde og fremlæggelser af f.eks. produkter. De fleste forløb vil munde ud i et produkt, der også vil være en del af den løbende evaluering. Produkt kan f.eks. være breve, foto, plakater, tidslinjer, oplæg, udstillinger m.m.

9. klasse
Skolens temaer: Etik og moral, Verdensborger samt Dannelsesrejsen vil være en naturlig del af undervisningen i historie, hvor vi arbejder med emner som folkedrab, demokrati og diktatur, Hitlerjugend, stikkere, kolonisering, ungdomsoprøret, fattigdom i Danmark og udvandringen til Amerika. Emnerne vil kunne ligge under overordnede temaer som: ”på den forkerte side”, ”skyld og straf”, ”de andre”, ”afvigerne”, ”drømmen om et bedre liv” og ”fattigdom”, der igen går fint i spænd med FN’s verdensmål som:
1 ingen fattigdom, 5 ligestilling, 10 mindre ulighed, 16 Fred, retfærdighed og stærke institutioner.

Rammen
– 1 lektion af 45 min.
– Produkt efter hvert emne

Fagformål for faget dansk

Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.
Stk. 2. Eleverne skal i faget dansk styrke deres beherskelse af sproget og fremme deres lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation.

Færdigheds- og vidensmål
For en udtømmende beskrivelse af fagets færdigheds- og vidensmål henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside.

Årets gang
Tilrettelæggelse
Læring og begrebsindhold tager sit udgangspunkt i differentieret undervisning, således at der tages hensyn
til elevernes kompetencer, og derved fremmes den enkelte elevs evner og muligheder mest muligt. Danskundervisningen er niveaudelt på 3 niveauer, således at der er passende udfordringer til alle elever.
Hovedvægten i undervisningen lægges på samspillet mellem analytisk tilgang, vurdering og valg af
handlemuligheder – individuelt og i fællesskab. I de daglige læringsprocesser tager vi udgangspunkt i
dannelse og demokrati, ved at eleverne forholder sig kritisk og konstruktivt til det faglige stof og ikke mindst hinanden. Der arbejdes med bredere og mere komplekse sammenhænge i forbindelse med lyd, tekster, og andre udtryksformer.

Fagligt stof
Vi vil i løbet af skoleåret præsentere eleven for et bredt udvalg af ældre og nyere prosa, poesi og sagtekster. I 9. klasse arbejdes der med 3 hovedværker; 2 danske romaner og en dansk spillefilm. I 10. klasse arbejdes der med 2 hovedværker; 1 dansk roman og en dansk spillefilm. Derudover vil vi arbejde med andre multimodale udtryksformer f.eks. kortfilm, dokumentarfilm, podcast mv.
Der arbejdes på at lave en dannelsestur til Århus i december 2021 med fokus på kulturhistorie, hvor vi vil besøge Den Gamle By, AROS og Museet Køn. Der arbejdes endvidere på et foredrag med en dansk performer.

Tværfaglige emner
I starten af året vil vi undervise i samme tekster og film i alle 9. og 10. klasser, så der er mulighed for at finde det helt rigtige niveau til den enkelte elev. Vi vil starte med at arbejde med temaet ”At træffe et valg”. Formålet med dette tema er at sætte fokus på elevernes kritiske og etiske blik ift. at reflektere over de handlinger, som ligger bag at træffe et valg og herigennem være med til at udvikle elevernes demokratiske dannelse.
Efter niveauopdeling vil den enkelte dansklærer, i fællesskab med eleverne, tilrettelægge undervisningen, så det afspejler klassens niveau og sammensætning. I tilrettelæggelsen af undervisningen vil der være fokus på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.
Vi sigter efter, at eleverne oplever og forstår sig selv som en del af et multikulturelt samfund blandt andet ved at udfordre dem til at se sig selv i forhold til den globale verden.
Efter jul skal eleverne på kulturfagsrejse. I den forbindelse arbejder vi som optakt til rejsen med reportagen som genre. Alle elever formidler deres rejse i en rejsereportage med fokus på FN’s verdensmål og ikke mindst livsoplysning.
Vi vil igennem året arbejde med mange forskellige emner og genrer, det kunne fx være Romantikken, kortfilm, reality, litteraturhistorie, reportage, et forfatterskab, danskhed, at træffe et valg osv.
Eleverne får igennem arbejdet med mange forskellige emner og genrer en indsigt i, hvordan man kan forstå verden gennem tekster og udvide den forståelse gennem forskellige perspektiveringer.
I undervisningen vil vi arbejde med flere forskellige tilgange til emner og genrer f.eks. gruppearbejde, fremlæggelser, debat, udarbejdelse af egne produktioner mm.
I samspillet mellem undervisningstilgange og emner/genrer sigter vi i danskfaget at opmuntre eleverne til demokratisk dannelse, og at eleverne opnår forståelse og indsigt i folkelig oplysning og livsoplysning.
I slutningen af april vil vi have et fagligt tilbageblik på året samt rette fokus mod de kommende prøver.
Årets afslutning
I slutningen af perioden skal eleverne i gang med at skrive synopser og her er den egentlige undervisning i dansk derfor afløst af vejledning.

Prøveform
Der aflægges skriftlig og mundtlig prøve i dansk i 9. klasse.
Forberedelsen foregår i den sidste del af undervisningstiden. Eleven trækker et fordybelsesområde, som er lavet på baggrund af de opgivne tekster, der er blevet arbejdet med i løbet af skoleåret. Derefter vælger eleven, i samråd med læreren, sit prøveoplæg. Til forberedelsen er der 10 vejledningstimer pr. klasse, som bliver skemalagt.
Der aflægges skriftlig og mundtlig prøve i dansk i 10. klasse.
Eleven trækker et fordybelsesområde, som er lavet på baggrund af de opgivne tekster. Derefter vælger eleven, i samråd med læreren, sit prøveoplæg. Til forberedelsen er der 10 vejledningstimer pr. klasse, som bliver skemalagt.

Der er 5 afleveringer i løbet af skoleåret 21/22.

Til eleven hvis modersmål er Engelsk. Eleven udvikler evnen til at kommunikere klart, korrekt og effektivt både mundtligt og skriftligt.

Du vil få et bredt ordforråd, samt lære korrekt brug af grammatik og skriftlig fremstilling. Eleven vil udvikle generelle analytiske og kommunikative kompetencer.

I løbet af dette skoleår, vil vi arbejde på at få implementeret FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling ind i undervisningen. Særligt mål nr. 5 – Gender Equality og mål nr. 10 – Reduced Inequality vil være vores fokusområder.

Til eleven som ønsker en profil der komplimenterer IB profilen og som ønsker at tilegne sig solide matematiske evner. Eleven vil lære at udvikle strategiløsninger på åbne problemstillinger og skærpe sine matematiske metoder. Eleven vil også blive introduceret til brugen af ’graf regner’. I matematik vil vi fokusere på Verdensmål nr. 4 – Quality Education (Kvalitet i uddannelse).

Studying mathematics is a vital activity for all young people, whether they find they find the subject enjoyable or challenging. The most important skill maths teaches is the ability to think logically, a skill which is crucial to almost any professional activity. It also provides key life skills such as being able to express mathematical language and understand concepts such as negative numbers, fractions and percentages, all of which are crucial for day to day activities such as shopping and managing money.

For many mathematics is a subject that becomes more beautiful the more they understand it. Those who enjoy working with numbers and formulas find the subject really comes alive around the age of 16 when the vistas of higher level mathematics start to open up. It can then offer students a world of mystery and wonder.

IGCSE German 1st

Cambridge IGCSE First Language German is designed for learners whose first language is German. This First Language syllabus develops learners’ ability to communicate clearly, accurately and effectively. They learn how to employ a wide-ranging vocabulary, use correct grammar, spelling and punctuation, and develop a personal style and an awareness of the audience being addressed.

Learners are also encouraged to read widely, both for their own enjoyment and in order to develop an appreciation of how writers achieve their effects. The syllabus also complements other areas of study by encouraging skills of more general application.

IGCSE German 2nd

Til eleven som ønsker at lære tysk. Formålet er at udvikle kommunikative kompetencer såsom at lytte, læse, tale og skrive tysk. Eleven vil få et kendskab til kultur og civilisation i tysktalende lande.

I Cambridge German arbejder vi blandt andet med verdensmål nr 3 “sundhed og trivsel”, som passer godt sammen med vores kapitel nr 9 “sundhed”, hvor vi blandt andet lære noget om sunde livsstile, hvad er sund mad, men også hvad gøre man, hvis man blive syge og hvordan kan man måske undgå det.

Verdensmål nr 13 “klima-indsats” og nr 15 “livet på land” passer godt til vores kapitel nr 14 “natur og naturbeskyttelse”, der arbejder vi blandt andet med hvordan kan vi sikre os bæredygtig brug af naturens ressourcer. Man skal ikke ødelægge naturen, men i stedet respektere og beskytte naturen. Et andet mål er at bremse klimaforandringerne og hvad kan man gøre for at beskytte det.
Verdensmål nr 4 “kvalitets-uddannelse” bliver selvfølgelig også navnet i vores undervisning, f.eks. i kapitel nr 4 “skole” og kapitel 5 “uddannelse”. Vores elever får en god uddannelse og hvilke fordele har det, at være privilegeret at have mulighed til en god uddannelse.

Formålet med undervisningen i faget IGCSE fransk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet fransk og udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om fransk sprog og sprogbrug, give dem indsigt i kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og styrke deres internationale forståelse.

Tilrettelæggelsen
Hovedvægten vil blive lagt på brug af bogsystemet Cambridge IGCSE and International Certificate French Foreign Language af Yvette Grime og Jayn Witt, udgivet af Hodder Education (seneste udgave). Tekstbogens fem emneområder er med til at strukturere undervisningen.

Opgavebøger, der følger tekstbogen tæt bruges og tilbydes, hvis tekstbogens grammatiske øvelser og gennemgang ikke er tilstrækkelige. Relevante tekster fra andre kilder inddrages. Der inkluderes arbejde med spillefilm samt internetbaserede nyhedsmedier og filmklip der relaterer til de emner, der berøres i skoleåret. Undervisningen vægter den kommunikative tilgang og elevens aktive deltagelse. Grammatikken læres både på struktureret vis og når grammatiske problemstillinger giver sig til kende i den daglige undervisning. Der foregår samtaletræning og øvelse i udtale i hver eneste time.

Eleverne laver fire afleveringer i løbet af året. Disse afleveringer kan være enten skriftlige eller mundtlige eller en blanding af de to former. Endemålet med undervisningen er, at eleverne tager alle dele af den afsluttende Cambridge IGCSE-prøve. Som forberedelse til denne vil eleverne året igennem få mulighed for at prøve tidligere eksamenseksemplarer. Undervisningen følger Cambridge IGCSE’s pensum for eksamen i 2021. Evalueringen af eleven foregår løbende ved at vurdere alle hans/hendes sproglige præstationer samt de fire formelle afleveringer.