Kulturfagsrejse til Bali
Indonesien er en ø-gruppe bestående af 17506 øer, hvoraf Bali uden sammenligning er den mest populære.
Bali kaldes også for ”Island of the Gods” og du kan finde mere end 10000 templer på øen. Balineserne tror på ånder og naturguder og dyrker deres tro med respekt og ynde. For dem handler det om at skabe balance mellem den åndelige og materialistiske verden. Du vil derfor opleve en ø fyldt med ceremonier, templer, særlige ritualer og magisk stemning.
Vi vil dykke ned i den balinesiske kultur, religion og historie.
Vi skal lære om skik og brug.
Vi skal planlægge undervisning, som vi skal gennemføre i forbindelse med vores skolebesøg.
Vi går i køkkenet og tilbereder nogle af de balinesiske nationalretter: Nasi Goreng, Satay og Mee Goreng.
Vi går lidt højdemeter, så turen mod toppen af Mt. Batur bliver lettere.
Vi skal lære diverse høflighedsfraser på Bahasa (det officielle sprog).
Vi gennemfører en beach cleaning.
Rejsens to tovholdere har begge rejst i Indonesien og på Bali. Vi har nogle ønsker og drømme på dine vegne. Vi vil bag om masseturismen og vise dig det ”virkelige” Bali.
Det bliver nu tredje gang vi skal have elever med til Bali i marts 2025, så vi har efterhånden gjort os nogle gode erfaringer og etableret pålidelige kontakter.
I første halvdel af rejsen opholder vi os i Ubud, som er Balis ubestridte kulturelle centrum. Rundt om Ubud ligger de smukke og frodige rismarker, som er at finde på UNESCO’s verdensarvsliste. Sidste del af rejsen er vi i Sanur, som er en hyggelig Strandby på østkysten af Bali. Sanur er samtidig springbræt til de små øer Nusa Penida og Nusa Lembongan, hvor vi skal tilbringe en dag.
Bali er et landbrugsland og vi skal gå i fodsporene på en bonde, der skal vise os hvordan man planter og høster ris. Bali er kendt for sine grønne risterasser.
Vi skal opleve det balinesiske nytår, kaldet Nyepi Day (også kaldet silence day). Det er en af de vigtigste dage i den balinesiske kalender og på denne dag er alt på øen lukket ned i 24 timer. Dagen er reserveret til selvrefleksion, meditation og faste. Det er derfor forbudt (for de lokale) at arbejde, rejse, nyde underholdning og tænde lys. I dagene op til afholdes der ceremonier overalt. Dæmonstatuer afbrændes og der larmes for at skræmme onde ånder inden ”Silence Day” oprinder. Disse dage falder netop på vores rejse.
Bali har flere aktive vulkaner og vi vil bestige en af dem. Der er tale om Mt. Batur på 1720 m. Vi bliver hentet tidligt om morgenen og går, med lommelygte, ad smalle lavastier mod toppen. Ved kraterkanten venter vi på at solen står op, hvorefter vi nyder den medbragte morgenmad.
Vi har fået etableret kontakt til en skole, som vi skal aflægge et besøg. Vi skal tilbringe en dag på en balinesisk landsbyskole, hvor vi skal gennemføre undervisning, som vi har planlagt hjemmefra.
I løbet af vores rejse deltager vi i to velgørenhedsprojekter. Vi gennemfører en beach cleaning i selskab med Seasolier, der samtidig fortæller os om en af Balis helt store udfordringer: Tonsvis af plastaffald der skyller op på strandene. Vi involverer os også med SOS (Scholars Of Sustenance), som har specialiseret sig i at indhente rester fra restauranter og hoteller. Fødevarerne klargøres og laves til varme måltider, der uddeles til mindrebemidlede familier. Vi er med under hele processen.
Af andre aktiviteter på rejsen kan nævnes:
Scholars Of Sustenance Indonesia 2023
Stivkrampe, Difteri, Hepatitis A
Egenbetaling på rejsen vil ca. være 13.500kr.
Lommepenge anbefalet 1.000,- kr.
Heidi Lillelund Jensen | Rasmus Diget Venneberg |