Portugal ’n Surf

Portugal som kulturfag er en ny idé, så vi står med et pilotprojekt, hvor elevernes input virkelig kan komme i spil. 

Rejsen 

  • Skolebesøg, forhåbentlig med mulighed for homestay 
  • Kultur og historie: Internt – Hvordan bærer Portugal præg af fortidens besættelser og krige? Vi vil kigge på Portugals kultur, historie og økonomi. Vi besøger minimum en af de større byer, men vil også lære om livet på landet eller ude ved kysten. 
  • Kultur og historie: Ekstern – Kan man komme udenom Portugals historie med kolonialisme? 
  • Surfing: Bo nogle dage på en camp på Algarvekysten – en surfcamp, need we say more? 😉

Undervisning 

Udgangspunktet i undervisningen vil handle om Portugals historie, kolonialismen og landets aktuelle status i forhold til de tidligere kolonier, men ligeså vigtigt i forhold til EU. 

Det næste vigtige element i undervisningen er, at eleverne skal være aktive medskabere af faget og rejsen. De skal således selv være med til at prioritere hvilke studier og aktiviteter vi skal gennemføre i Danmark og I Portugal. 

Vi skal forme rejsen og tage kontakt til en eller flere skoler og forhåbentlig få sat et homestay i værk. 

Vi vil ligeledes efterprøve påstanden om at portugisernes levevis adskiller sig fra dansk levevis. Dette handler om alt fra familieliv, normer og traditioner, madvaner, skolegang, samt ikke mindst fritidslivet. 

Vi skal selvfølgelig lave studier med både ”biolog-” og ”samfundsfagsbriller” på, så vi har et sammenligneligt grundlag for studier af naturen i Portugal både på land og i havet. Vi skal naturligvis også se hvordan det økonomiske grundlag påvirker arbejdslivet – og om turismen udelukkende er en god ting. 

Måske skal vi også i vandet og lave lidt aktiviteter herhjemme. 

FN’s Verdensmål 

Fagets primære fokus er disse to: 

  • Mål 14 Livet i havet 
  • Mål 15 Livet på land 

Det vil imidlertid være uundgåeligt ikke også at beskæftige os med: 

  • Mål 10 Mindre ulighed 
  • Mål 12 Ansvarligt forbrug og produktion 
  • Mål 13 Klima indsats

Krav til eleverne 

  • Pas skal være gyldigt i 6 måneder efter turens begyndelse 
  • Mod på at møde mennesker med et andet livssyn og andre livsbetingelser. 
  • Klar på at byde ind på madlavning. 
  • Mod på at smage mad fra en anden madkultur – evt. også fisk. 
  • Motiveret for om nødvendigt at lave frivilligt arbejde. 
  • Klar på at være repræsentant for Danmark og i særdeleshed for Ranum Efterskole College. 

 

Undervisere

Ranum_EC_Kim_Glerup_web
Kim Glerup
km@ranumefterskole.dk

 

Vilkår og økonomi

Egenbetaling på rejsen vil ca. være 8.500 kr.

Lommepenge anbefalet 1.000,- kr.

 

WEBSHOP

Besøg facebookside

da_DKDanish