Vi er rejst ud i verden på vores kulturfagsrejser!

Vores elever er nået frem i god behold, og får oplevet en masse ude i den store verden, på deres respektive kulturfagsrejser. De vandre bl.a. i 2600 m. højde, samler skrald på balinesiske strande, er på safari i Sydafrika, besøger vores venskabsskole i Nepal og meget mere! De er nemlig ude i den store verden, og nedeunder får i et indblik i hvor fedt det er!

Brasilien

Brasilien hold 1 er landet i Rio og fået udforsket byen, været på Museum of Tomorrow, besøgt et lokalt marked, købt brasillanske fodboldtrøjer, været ude og spise sammen, besøgt sugerloaf mountain og taget videre fra Rio til Decempeniõ. Et par dage fyldt med en masse indtryk og oplevelser og meget mere i vente! Temperaturen siger over 30 grader, og det er noget vi kun kan drømme om i Danmark slut marts.

Herunder er der en video af Rio oppefra flyvet

Taiwan

Taiwan holdet kom frem til Taipei efter en lang dag med rejse, og meget udmattede elever, da de ankom. Deres Host Familier ventede på dem på skolen, og alle tog med dem hjem. Det var en lang dag, men alt gik godt.

Næste dag tog eleverne hen på skolen, og drøftede den kommende dag. De lærte Kung Fu, lavede deres egen bubble tea og var på Yehliu geo park, inden de tog hjem til deres værtsfamilier igen.

Bonaire – Coral Restoration

Et af dagens dykkesteder på koralrestaureringsturen til Bonaire – Alice i Eventyrland (hvor finder de på disse navne?). De parkerede mellem revet og saltfladerne på det sydlige Bonaire. Turen går godt, de er godt i gang med de forskellige dykkerkurser. Og ligeså godt på kursus i reefsanering og udforskning af mangroveskoven.

Herunder er der en video og lidt billeder af eleverne som arbejder i koraltræerne på det solrige Bonaire, og alle er helt vilde med det og oplevelserne som medfølger!

Costa Rica

Costa Rica holdet vågnede op til denne smukke udsigt den første dag. Hold da op!

Costa Rica har haft nogle super skønne dage, som har stået på vandring i junglen, plantning af træer, hjælp med at fælde, og samle bunker af koriander, malket køer, gået til smukke vandfald, spillet fodboldkamp med de lokale, dyrket kampsport og set en masse smuk natur.

Cuba

Cuba holdet er ankommet til Havana, og er blevet indkvateret på deres hostel. Turen har allerede budt på strømarbrydelser og regnskyl i bedste cubansk stil. Allerede er der blevet oplevet Havana Vieja til fods, kørt i amerikanske biler, besøgt El Moro (et fort), skolebesøg, besøg på Revolutionsmuseet, besøgt en tobaksplantage, og en sejltur inde i en grotte. Meget mere i vente!

European Road Trip

Efter en 14 timers togtur fra Danmark til Tjekkiet tilbragte European Road Trip to fantastiske dage i Prag. En smuk by med smukke gamle bygninger og god mad. Den første dag udforskede de Prags centrum og historiske bydel til fods, mens de tog det behagelige vejr, betagende udsigter og typisk tjekkisk mad og sluttede dagen af med en traditionel middag sammen. Anden dag havde de lidt fritid og brugte den på at udforske byen yderligere, inden de tidligt om eftermiddagen hoppede på toget til Wien.

Malaysia

Vel ankommet til Kuala Lumpur, og eleverne blev med det samme en del af en velkomstkomité for hjemvendte malaysiske K-Pop stjerner.

“Efter undervisningen i dag blev det tid til at se lidt i området. Vi startede på Royal Selangor, der er Malaysias svar på Royal Copenhagen – blot i pewter (tin og kobberlegering). Herefter besøgte vi Batu Caves og fik en dukkert i Hot Springs. 40 grader varmt vand lyder måske ikke af så meget, men spørg eleverne! Det var ganske korte dukkerter, og Silke Lilja slog rekorden med 10 dyp! Da vi var i Hot Springs blev vi overrasket af et voldsomt regnskyl, men der er intet som varm sommerregn. Aftensmaden fik vi på Night Marked. Eleverne er nu retur hos værtsfamilierne, og vi starter dagen i morgen med endnu en undervisningsdag på Hilla.”

Nepal – Culture

Nepal er ankommet sikkert, med glade men også trætte elever.

Nepal ankom i Kathmandu til en varm velkomst, og mødte deres værtsfamilier. De har besøgt Shree Shiva Sakthi Primary School, som de har knyttet et godt bånd til. I Nepal er vilkårene meget anderledes end i Danmark, og det er til at mærke, da vores elev Emilie, beskriver det således: “Vi stoppede ved en lille butik på vejen, dem var der massere af i vejkanterne. Her bestod “toiletterne” af et hul i jorden med porcelæn omkring, uden toiletpapir tilgængeligt, når man var færdig. I den lille butik købte vi lidt forskelligt: lokal chai latte, kokoskiks kærlighedsffrugt-juice og chips til en 20-30 rupiens stykket, hvilket måske svare til 1-3 kr. “Danyabad” (tak) sagde vi, og fortsatte køreturen.”

Nepal – Trekking Himalaya

“Vi er fremme i Tadapani i 2680 meters højde efter et trek op gennem magiske skove fyldt med blomstrende rhododendron, vilde aber, vilde stigninger, tåge og sol.”

New Zealand

Et par dage er gået og Team New Zealand har fået oplevet en masse! Dagene har bl.a. budt på: hotwater beach, kanotur, lærer om Moari culture, og rafting i Rotoura.

Texas

I Texas går det også godt! Her bliver der trænet frivilligt fodbold, ridning, Cabela’s (kæmpe jagt og outdoor forretning), skolebesøg på Love Joy Highschool og meget meget mere!

Thailand

Thailand gruppe 2 har meldt deres ankomst, og har så småt haft deres første hele dag. Dagen startede ud med en fælles morgenmad på hotellet, hvor vi derefter tog bussen ud til Ban Mai Khao strand, hvor vi fik undervisning af sustainable Maikhao Foundation. På stranden fik vi en pose og et par handsker i hånden, også var det ellers bare værsgo at kom i gang. Vi fik en bedre forståelse for hvordan forskelligt plast kan genanvendes, og mange fik en åbenbaring, over hvor meget plastik, der faktisk ender på strandene.

Group 2 was divided in two today. The following is Vilda and Alma’s account of the day:

“Idag var vi ude og se et stort akvarium som havde alle de forskellige fisk som er i havet rundt om Phuket. Der lærte vi en masse om både de forskellige fisk men der var også fokus på plastisk og skrald i havet. Det var en Mega fed oplevelse. Efter det spiste vi på en lille restaurant hvor vi fik lækker Thaimad. Så kørte bussen os ud til en mand som havde en perlefarm hvor vi hørte om hvordan de kunstigt fremstillede perle og lavede dem om til smukke smykker. Så fik vi til sidst vores længe ventede svømmetur i havet, det var super lækkert”

US Road Trip

US Road Trip har besøgt San Francisco, South Lake Tahoe og Bishop & Las Vegas indtil videre med stor succes! En masse indtryk og mange oplevelser!

Canada

Team Canada er nu nået til Vancouver, på vejen havde de et pitstop i Seattle, hvor de bl.a. besøgte den berømte Gum Wall, Space Needle og besøgte Seattle små gader. I tirsdags “ just passed the border to Canada”, hvor de næste par dage står på at se smukke Vancouver.

Namibia Wildlife Conservation 

Wildlife Conservation-holdet er ankommet til N/a’an ku sê Wildlife Sanctuary i Namibia, trætte men super spændte. Vi er ved at vænne os til vores nye og fantastiske omgivelser. I dag har vi haft en flok springbukke i vores “baghave” I morgen bevæger vi os længere sydpå for at opleve Neuras Wine and Wildlife estate. Derudover har de mødt 7 geparder i Neuras og fodret dem.

South Africa

I søndags landede Team Sydafrika I Cape Town, hvor solen skinnede og alt var godt. Indtil nu har de rejsende besøgt Iziko South African Museum, Sandboarding i Witsands Aquifer Naturreservatet, vandring op af Table Mountain og fået en guidet rundvisning i Langa Township. Fantastiske oplevelser.

PVA, Photo, Video and Article konkurrence angående kulturfagsrejse

Hvert skoleår afholder vi en PVA-konkurrence (foto-, video- og artikelkonkurrence) om elevernes kulturrejser.
Det bedste samlede sæt af 3 fotos, bedste foto, video og/eller artikel vinder 500 kr. Den absolut “bedste af de bedste” vinder et sæt Apple AirPods – 3. generation.

Skynd dig og prik til dit barn, hvis han/hun vil have muligheden for, at vinde nogle fede præmier!


DEADLINE for indsendelse er mandag den 10.04.2023 kl. 24.00


Se et kort resume af konkurrencen og hvad du kan vinde lige her:

Reglerne for konkurrencen er følgenede:

Venneweekend

I venneweekenden d. 14.- 16. april fra kl. 15 fredag til kl. 14 søndag kan hver elev
tage én ven med, som får mulighed for at opleve livet på Ranum Efterskole College.


Det koster 100 kroner for vennen for hele weekenden (der betales ved ankomst), og
man skal selv medbringe sovegrej i form af: lagen, sovepose/dyne,
underlag/madras, toiletsager. Der skal også medbringes sportstøj og praktisk tøj til
udendørs/indendørs aktivitet.


Vi håber, at du har lyst til at invitere en ven (u. 18 år) med op på skolen i denne
weekend. Du er ansvarlig for din ven under besøget. Det er ok at invitere kæreste
eller en ven af modsatte køn, men overnatning foregår da i et fællesrum, og ikke på
værelserne.

TILMELDING PÅ SKOLEPLAN – INDEN ONSDAG DEN
12/4 KL. 13.00.

Det var alt for denne uges solrige nyhedsbrev her fra Ranum Efterskole College.

Rigtig god weekend til alle derude!

De bedste hilsner fra alle os tilbage i kolde Danmark, på

Ranum Efterskole College



da_DKDanish