Et spirrende oprør, fiskebuffet og elever i pyjamasser

Kære læser

Vi har netop taget hul på en forlænget weekend, som de fleste tilbringer hjemme hos familier og venner. Vi lægger en skøn efterskoleuge bag os, som har budt på en masse sjove og lærerige oplevelser. Så inden weekendmode for alvor aktiveres, bydes du på lidt læsning om livet på efterskole.

Først: Fisk.

God fornøjelse!

Elever: Ugen, der gik

Som noget nyt får eleverne mulighed for at tale med om, hvad de har oplevet i løbet af ugen. Vi fangede et par elever på gangen og spurgte, hvad de husker bedst. Så du kan lige nå at få et kort overblik over, hvad du kan læse i resten af nyhedsbrevet her.

Ikk’ så ring’ endda

Det er nok de færreste elever, der husker Gunnar og Minna tale om Septembertorsk og Feriesild. Alligevel blev man fristet til at udbryde “Åh, Gunnar”, da dørene til spisesalen blev åbnet i onsdags. Vi blev nemlig mødt af en overdådig fiskebuffet, med alt hvad fiskekære hjerter begærer. Køkkenet havde sørget for særdeles frisk fisk, og de fleste blev lidt overrasket over, hvor friske fiskene egentlig var. Fantastisk, det var det i hvert fald.

Det spirende grønne oprør

I 21 Søndag den 17. marts blev klimastrejkefortællingen udfoldet, og vi var med. Det var en stor dag for kloden og for de strejkende elever her fra Ranum. I mandags tog eleverne endnu et spadestik i klimakampen. De plantede over 200 træer og forsøgte at forbedre CO2 regnskabet.

Eleverne får undervisning i at være selv-aktive og engagerede i miljøspørgsmål og i FN17 verdensmål. Over 25% er vegetarer, og de arbejder med egne haver, insektreder, dyrker deres eget koralrev på skolen, som nu er cirka 4,5 meter langt. Vi genbruger stort set alt og skolen prioriterer bedre brugt udstyr, frem for billigt nyt.

Vi er ikke perfekte, men vi gør en indsats. Ikke mindst på baggrund af elevinitiativer, som tager del i det spirende grønne oprør.

Kulturfagshistorier – Malaysia

Måske har du fuldt med i serien af kulturfagshistorier? Vi er i gang med at samle historierne ind fra kulturfagsrejserne, som eleverne selv fortæller. Du kan se de forrige på vores YouTube kanal her.

I denne uge er turen kommet til Malaysia. Ingrid og Sarah fortæller om svære opgaver, dybe junglehistorier og gribende vensskabs kulturoplevelser.

United World College

Vi bliver ved verden lidt endnu. Vi tillader os lige at skifte til engelsk i nedenstående afsnit. Det er forhåbentlig okay.

Ever thought about studying in another country? United World Colleges are coming on Wednesday and Thursday this week to talk to you about studying with UWC. UWC school’s are built on the same educational foundations as Efterskole’s and give you the ability to live abroad while taking a gymnasium education. If you are accepted the UWC foundation will also help pay for your schooling.

If you want to hear more, there is a meeting in Guldhornsalen at 19:30 on Wednesday. If you want more information please speak to Carl, Matt or Olav.

Sportshøjskolen på besøg

Pulsen kom op en tur, og det gjorde de tunge barbells også. Sejt gået af Fit for fight holdet, som øver sig i teknik og styrkeløft. Det er også nødvendigt, for de skal snart til Island og træne med seriøse folk fra løftebranchen.

Pyjamas dag

Ugens mest hyggelige historie må være pyjamasdagen.

Nogle gange er det bare rarest ikke at tænke på, hvad man skal have på. Derfor har vi en årlig dag, hvor alle går i skole i deres mest afslappede tøj: Pyjamasser.

Den kommende uge

I næste uge afgøres valgkampen. Den har stået på længe, og nu er det altså snart tid til afgørelsen. Det bliver spændende at se, om det politiske landskab på Ranum er tilsvarende det nationale. Hvem er størst, og hvem har lavet den bedste valgkamp? Mange har lavet flotte plakater, men er det mon nok?

Derudover lukker lærerne deres kontaktelever ind i stuerne derhjemme, når der er Hjemme Hos. Det er altid en hyggelig fornøjelse at komme ud og opleve kontaktgruppefællesskabet andre steder end på skolen.

Det var alt for denne gang. Vi håber selvfølgelig, du har nydt at læse med.

Rigtig god weekend

Hilsen alle os på
Ranum Efterskole College



da_DKDanish