Outdoorweekend & aktivitetsdage

Kære læser,

Årets aktivitetsdage er sat igang, hvor eleverne kan vælge en ny og anderledes aktivitet at deltage i for hver dag. Eleverne har blandt andet haft muligheden for, at sejle en tur mod Livø, ridde på islandske heste langs kysten, sætte kunstnerisk præg på Kærhuset og meget mere til. Inden da blev den traditionelle outdoorweekend afholdt. Vil du gerne vide endnu mere omkring ugens forløb? Så fortsæt læsningen her og gå ikke glip af de magiske øjeblikke eleverne går igennem på deres sidste uger, som elev på efterskolen.

Sæt STORT kryds i kalenderen! Den 22. juni 2024 kl. 14.00 fejrer vi vores 20-års jubilæum med en kæmpe fest! Læs mere om dagen for enden af nyhedsbrevet!

God fornøjelse. Vi ønsker alle en dejlig weekend!

Outdoorweekend

I Outdoorweekend har vi været en tur til Viborg og camperet i Uhrehøje med verdens sejeste elever! Vi har været til vands med kajakker og i luften med klatrereb.

På bølgen blå

På Ranum Efterskole College har vi til og med uge 25 aktivitetsdage. Her kan eleverne for hver dag tilmelde sig en aktivitet, som enten foregår ude eller inde i huset. En aktivitet har været sejlads, hvor hele 36 elever var afsted på bådene til en tur til Livø.

Skallerup Ridecenter

Dejlig aktivitetsdag på Skallerup Ridecenter med en masse islændere og en god gruppe piger. Fantastisk rute der gik gennem skov, mark og strand.

Kunst på Kærhuset!

Som en anden aktivitet kunne man vælge, at blive en del af dem, der sætter sit kunstneriske præg på Kærhuset. Kunstprojekt med inspiration fra Banksy. En super fin proces med vores kunstlærer Randy Heath!

Pandekager og snobrød

Når vejret er godt rykker vi elevernes refreshments udenfor, hvor maden laves over bål af eleverne selv. Vi har blandt andet lavet lækre pandekager og snobrød på bålpladsen.

Mindebøger

Vi arbejder fortsat videre på vores mindebøger. De bliver dekoreret kreativt på hver deres måder. Nogle bruger maling, mens andre laver klip og klister.

Efterskolelivet i Ranum

Elevernes Point of View

Forstanderens klumme

et portræt af forstander, Olav Storm

Kære læser,

Efter Galla er de mundtlige prøver nu i fokus. Der er stille på gangene og ro i husene. Det er også nødvendigt at vise hensyn til hinanden og særligt vigtigt at der er ro til at sove. Mange elever er afhængige af gode resultater i deres videre skolegang. Ved siden af prøverne kører en lang række spændende aktiviteter og det er også tid til at prøve kræfter med nye Profilfagsaktiviteter, bl.a. ridning og outdoor liv, design af smykker osv. Om aftenen samles eleverne om mindebog skrivning og vi kan godt mærke, at de godt ved at det snart er slut, men det er svært at forstå som ung.

Rigtig god weekend,

Olav Storm Johannsen

Det sker

14.06.24 Ranum Derby

15.06.24 Vandsportsweekend

19.06.24 Record Day

22.06.24 Jubilæum

24.06.24 Outro uge

29.06.24 Dimission

20-års Jubilæum

Sæt et kæmpe kryds i din kalender ved lørdag den 22. juni 2024 kl. 14.00! Vi fejre vores 20-års jubilæum med en kæmpe fest!

Ranum Efterskole College fylder 20 år – lørdag den 22. juni kl. 14.00 inviterer vi derfor til det største jubilæum i skolens historie! Kom og vær med til at fejre 20 års oplevelser, venskaber og udvikling når vi slår dørene op til en dag fyldt med togetherness og underholdning. Der vil være livemusik og underholdning fra tidligere elever, en tidsrejse gennem 20 års efterskole med både nye og gamle elever, en 3-retters menu, fællessang og afsløringen af et nyt gavlmaleri med samtlige elever og ansatte, der har været med til at forme os til den vi er i dag. Det bliver en dag fyldt med glæde, grin og genforeninger! Tilmeld dig her!

Vi glæder os til at fejre 20 år med jer!

Venlig hilsen og rigtig god weekend fra alle os på,

Ranum Efterskole College



da_DKDanish