Energi og fællesskab blomstrer!

Kære læser,

Sommervarme, et hav af aktiviteter og venskaber der næres af smil, leg og læring. Eleverne er vendt tilbage efter en forlænget weekend med fornyet energi og masser af udsmykning til deres værelser. Velkommen til tredje uges nyhedsbrev.

God læsning & weekend.

Fit for Life på Crossfit tur

Turen gik til Crossfit by the Mill i Aalborg, som er en af de største og mest besøgte crossfit bokse i Aalborg. Der var rigtig god energi og vi fik senere denne hilsen på deres Instagram side:
“Vi har haft fornemt besøg af en flok mega seje elever fra Ranum Efterskole. Disse elever er meldt på efterskolens kampsport- og styrkelinje. Det er altså virkelig en sej linje. Selvom CrossFit for mange af dem var helt nyt, så gav de den virkelig gas og var super seje. Vi ønsker jer det bedste år på efterskolen og siger mange tak for besøget”

Dykning tog første spring ud i en ny verden under vandet

Første skridt til den nye verden starter heldigvis i varmt vand hos Landal Feriecenter i Rønbjerg. Her blev udstyret prøvet i trygge omgivelser og de første små grænser blev allerede overskredet med kyndig rådgivning fra vores erfarne instruktører.

Craft & Creativity

Kreativiteten blev udfoldet i rolige omgivelser, da holdet lavede personlige krus i kreamik.

Surf hoppede i bølgen blå

Det var den smukkeste augustdag, da surf fik kyndig intro, et board under armen og hoppede ud i det smukke Vesterhav. Vi var super imponeret over hvor hurtigt eleverne lærte at komme op og ride de første bølger!
Perfekt opvarmning til den kommende Vandsportsweekend.

Full Host i Silkeborg

Full Host eleverne havde en skøn tur til Silkeborg i weekenden, med masser af oplevelser i både byen og området. Både med god mad og klassiske sightseeing.

Lækker mad inden weekenden

Inden weekenden er der om morgenen altid lidt ekstra lækkerier på morgenbuffeterne i alle husene. Ja tak!

Forstanderens klumme

Kære læser

Premieren på de første 5 ruter med Ranum bussen gik over alt forventning. Vi fik stort set fyldt alle busser med god opbakning fra forældrene, og selvom der var lidt forsinkelse ved afsendelse, så skar den direkte med Molslinjen godt en time af den gamle Efterskolebus rejsetid.

Den første forlængede weekend var meget stille på efterskolen, da full-host eleverne var på deres første fælles weekend ekskursion til Silkeborg. I denne 3. uge har vi nået det punkt, hvor eleverne er meget mere hjemmevante. Den første generthed og tilbageholdenhed i kammeratskabsflokken er afløst at et stadigt højere energi-niveau, og der er dannet rigtig mange nye venskaber på tværs, særligt i profilfagene.
I denne uge var det sidste chance for at skifte valgfag og profilfag og der har været mange skift. Først og fremmest til fag, hvor interessen og modet måske ikke var der i første omgang eller hvor nye venskaber har trukket. Det er et fantastisk tegn på at både selvstændigheden og modet stiger ifht. at eleven selv tager ansvar for at få det bedste ud af sit efterskoleåret.
Et af mine højdepunkter i denne uge har været udlevering af Yearbook 23-24 til sidste års elever. Den vejer over 3 kg og er på 840 sider, og når man bladrer i den så bliver man helt rundtosset af alt det som et efterskoleår på Ranum indeholder. Det var super dejligt at se sidste års elever og mærke deres gensynsglæde. Mange kunne ikke vente med at læse i Yearbook til de kom hjem, og samledes på gaden, som om de ikke ville give slip på hinanden igen. I næste weekend uddeles Yearbook i København, Odense og Fredericia.

Jeg vil gerne opfordre så mange forældre, søskende og bedsteforældre mv. til at deltage i Vilsted Sø Løbet og Familiedagen lørdag den 14. september.

I denne weekend er der vandsportsweekend og traditionen tro er der rigtig mange, som gerne vil prøve kræfter med det våde element, heldigvis.

Rigtig god weekend!

Vilsted Sø Løb – tilmeld dagen.

Der er stor interesse for at deltage i Familiedagen og Vilsted Sø Løb eventen. Forældre og søskende skal benytte to tilmeldinger.
En til familiedagen, så vi ved hvor mange der kommer til dagen og aktiviteter.

Tilmeldingsfristen for deltagelse af dagen er d. 05/09-2024 kl. 23.59. Efter tilmeldingsfristen sender vi bekræftelse og beder de tilmeldte vælge aktiviteter til eftermiddagens program.

Vi sender det til løbsarrangørerne som så sørger for at der startnumre klar fredag inden løbet, som eleven på skolen kan hente til familien.

HUSK at deltagelse i det store event er gratis for elever og familie, både forældre, søskende og bedsteforældre mv.

Tilmelding via skoleplan – Se under undersøgelser -> Spørgeskema.

Det sker

Vilsted Sø Løb for alle d. 14. sep
I samarbejde med Lions Club arrangerer vi Vilsted Sø Løb og kombinerer det for alle elever og familier med en aktivitetsdag. Vi håber, at mange familier vil søge til Ranum for at deltage op oplever efterskolestemningen og fællesskabet for en dag.

Tilmelding via skoleplan – Se under undersøgelser -> Spørgeskema.

Efterskolernes dag d. 29. sep. 10-17.

Efterskolernes dag d. 29. sep. 10-17.

Vi holder åbent hus d. 29. sep. fra kl. 10-17. Her kan I komme forbi og høre mere om Ranum Efterskole, få en rundvisning, smage på vores verdenskøkken’s lækkerier samt underholdning på torvet.

Program for Efterskolernes Dag
Kl. 10-11 International morgenbuffet i kantinen.

Kl. 10-17 Eleverne viser rundt og mulighed for at snakke med en lærer i Cafeen om tilmelding og økonomi

Kl. 10.30, 12.30, 14.00 & 15.30 Oplæg om efterskolelivet på Ranum ved forstander i festsalen.

Kl. 11-17 Verdenskøkken serverer forfriskninger i spisesalen og på torvet.

Kl. 11, 13, 14, 15 & 16 Oplæg om internationalt Cambridge program i Guldhornssalen

Kl. 10.15, 11,15, 12,15, 13,15, 14,15 & 15.15 Musikholdet underholder på Torvet

Kl. 10.30, 11.30, 12.30, 13.30, 14,15 & 15.30 Danseopvisning på Torvet

Kl. 10.45, 11.45, 12.45, 13.45, 14.45 & 15.45 Oplæg om Coral Restoration i Coral Lab

Tilmeld her.

Følg os på de sociale medier

Facebook Instagram TikTok YouTube

Venlig hilsen

Ranum Efterskole College



da_DKDanish