Vælg profilfaget wakeboard, hvis du er vild med vand, og har lyst til at udfordre dig selv og få en masse sjove timer på vandet.
Alle kan være med, om du er nybegynder eller allerede rutineret wakeboarder. Du vil få rig mulighed for at udfordre dig selv, og have det sjovt med dine venner.
Vi har rigtig gode forhold til at wakeboarde tæt på skolen. Vi har nemlig et 2.0 system i søen ved Rønbjerg feriecenter. Med et 2.0 system kan der kun være 1 på vandet af gangen, til gengæld bliver man samlet op så snart man falder, hvilket giver de bedste muligheder for at udvikle sig hurtigere end på en fullsize bane. Desuden bestemmes farten af den lærer der styrer kablet, hvilket betyder at vi kan tage det i præcis det tempo der ønskes. Om torsdagen tager vi så ud på fullsize cabel i Thisted, hvor flere kan komme på ad gangen, og man kan finpudse de tricks man har øvet sig på i rønbjerg.
Vi vil prioritere at wakeboarde så meget som overhovedet muligt, men i tilfælde af torden eller for meget vind vil vi evt. benytte svømmehallen i Rønbjerg, se en wakeboardfilm eller lave fælles styrke/balance træning.
Målet med rejsen er at opleve en anden kultur – mærke forskellene og lære naturen og omgivelserne på destinationen at kende.
Det er spændende at rejse og man lærer rigtig meget ved at prøve kræfter under nye forhold.
Ofte er der bedre forhold på destinationen, og samtidig kommer vi tættere sammen som gruppe og lærer hinanden bedre at kende.
Rejsen vil også være et mål for gruppen, så alle har noget at arbejde imod. På rejsen vil vi leve og spise, som de gør, det pågældende sted.
Thea Thingstrup Mathieu
tm@ranumefterskole.dk
Se flere historier fra Wakeboard på Facebook.
Besøg facebooksideVilkår:Det er vigtigt at du har lyst til vand, kan svømme (inden vi starter wakeboarding op, skal du bestå en svømmetest her på skolen) og har mod på at få vendt op og ned på dine egne grænser.
Egenbetaling: 5500 kr.