Lys i mørket på Ranum Efterskole

Kære læser,

I denne uge har der været et fokus på at sætte lys i mørket på efterskolen. Både fysisk med det smukke Lucia optog, og metaforisk med de penge skolen har samlet ind til julemarkedet, der nu kan komme ud til diverse velgørende organisationer skolen støtter – både monetært og med frivilligt arbejde. Skolens forstander Olav, der har båret faklen for Ranum Efterskole, blev også fremhævet, da han for nyligt rundede sit 20 års jubilæum på skolen.

Julemarked for et godt formål

Til årets julemarked formåede skolen i samarbejde med eleverne og deres familier, at indsamle over 50.000 kr. til støtte af de velgørende projekter skolen støtter i Nepal, Namibia, Malaysia, Indien og Argentina.

Herunder kan ses nogle eksempler fra disse. Tusind tak for jeres støtte!

Lucia optog på Ranum

Fredag morgen startede med samling og et smukt Lucia optog, udført af en gruppe af eleverne, blev de store lys slukket, og rummet blev fyldt med stearinlys, sang og det smukke optog. Oplev samlingen og det smukke optog her.

10+ Climbing: Boulder Setting Workshop

Climbing isn’t only about getting to the top. It is about team working, creativity and teamwork. Last Sunday, we set up new boulders. Watch the full video here.

Basketball i Randers

Torsdag tog 40 elever afsted, for at opleve kampen mellem Randers og Svendborg. Fyldt med energi på en aften med en fed oplevelse, så eleverne Svendborg vinde den ellers spændende kamp. Her oplevede de også Randers egne super dygtige cheerleadere, der kunne komme helt op i tre niveauer!

Olav 20 års jubilæum

Fredag i sidste uge, blev skolens forstander Olav Storm overrasket, med en fejring af hans 20 års jubilæum på Ranum Efterskole College.

Olav har som forstander for skolen, stået i front siden 2004. Meget har udviklet sig og forandret sig siden den gang, og skolen har støt vokset år efter år. Læs mere om skolens historie, siden 2004, her på linket.

Olav siger selv:

“Tak for gaven både gavekortet til en middag med Mette, og billedet.
Jeg tror at I godt kunne se at det kom fuldstændig bag på mig. Jeg havde overhovedet ikke skænket det en tanke.
Og det er sjældent, at jeg bliver overrasket i den grad, det gjorde godt!”

International School Canada

Ranum Efterskole students who successfully complete their Grade 10 IGCSE will have the opportunity to pursue an IB Diploma and a Canadian British Columbia High School Diploma

at UNISUS. Both graduation diplomas are recognized and accepted by esteemed universities and colleges worldwide. Read more here.

AFS elever i Danmark

I januar får vi besøg af 10 unge mennesker fra hhv. Argentina, Indien og New Zealand igennem vores samarbejde med AFS. De skal bo på skolen og deltage i aktiviteterne. De vil også rigtig gerne opleve dansk kultur lidt tættere på og vi håber derfor at der kunne være nogle flere blandt jer og jeres familier, som kunne tænke sig at invitere hjem i weekenden fra den 17. til den 19. januar? Kunne I tænke jer at høre nærmere, så skriv endelig til undertegnede på bp@ranumefterskole.dk eller Mette Mahoney på mnm@ranumefterskole.dk.

Forstanderens klumme

Kære læser

Det er fredag den 13., men det er heldigvis december måned og julehyggens tid. Ugen startede med sidste weekends elevfest og det er vores indtryk at det blev en mega god fest. I løbet af ugen er julehygge krøbet ind i alle husene og aftenposten bugner af søde pakker.  
Ugen sluttede med Sct. Lucia optog til morgensamlingen. Det er en smuk tradition, og når man som jeg har været med siden skolens start for 20. år siden, så er det et af de øjeblikke, hvor tankerne går tilbage til starten og følger elevholdene år for år. I skolens første år og i midt 00’erne var der en del goth-elever i optoget, senere gik drenge og piger sammen. I dag var vi tilbage til de lyse pigestemmer på et rent pigeoptog i hvide kjoler. Det giver stof til eftertanke og desværre er der en ny problematik, at nogle elever ikke ville deltage, fordi de var usikre på de andre elevers reaktioner. Der er langt fra goth-eleverne til den usikkerhed vi oplever i dag over at skille sig ud. Dette elevhold er den første generation, som alle er født ind i smart telefonernes kameratid, og selvom de er ”verdensmestre” på de sociale medier, så skaber det også en utryghed over altid at kunne blive eksponeret uden at ville det. Det arbejder vi med at sætte rammer for og vi ser frem til at genstarte hverdagene efter vinterrejsen med en mobilfri uge for alle.

I den sidste uge inden jul har vi et tæt program, som kulminerer med det store julebal torsdag aften og fælles juleafslutning fredag både i Ranum Kirke og i festsalen, og mon ikke julemanden dukker op den allersidste time inde Ranum Bussen tager eleverne hjem på juleferie.

Olav Storm
forstander

Olav Storm, forstander

Det sker:


Kalender
19.12 Julebal
20.12 Juleferie begynder
04.01.25 Juleferien slutter

05.01.25 Rejse begynder

10.01.25 Rejse slutter

25.01.25 Casino Weekend

08.02.25 Krea Weekend

Følg os på de sociale medier

Facebook Instagram TikTok YouTube

Venlig hilsen

Ranum Efterskole College



da_DKDanish