20 dec Julebal, juleafslutning, julegudstjeneste og mere jul! – året sluttes af med et brag på efterskolen.
Kære læser,
Julen er tæt på, og med den kommer glæden, hyggen og ikke mindst forventningerne til et nyt år. Her på skolen har vi haft et fantastisk første halvår, og vi er klar til at afslutte året med en rigtig god mavefornemmelse. Vi har et elevhold, der sprudler af energi og mod, og selvom der er udfordringer, så er vi klar til at møde dem med åbne arme.
I denne uge har vi oplevet alt fra forurenet drikkevand til et festligt julebal, og vi har afsluttet året med et imponerende fyrværkeri, der lyste op for hele byen. Vi håber, at I alle får en fantastisk juleferie, og vi glæder os til at se jer igen i det nye år.
Pas godt på hinanden og velkommen til dette års sidste nyhedsbrev.
Kulturfag rystes sammen
Eleverne har fået deres Kulturfag, og der er til at starte med fokus på at få rystet eleverne sammen og skabe nye venskaber på holdende. På Brasilien holdet blev der lavet en teambuilding opgave, for at få eleverne til at arbejde sammen. Her skulle de bygge tårne af genbrugspapir, og konkurrere om at bygge det højeste og flotteste tårn sammen i grupper.
Fodbold i Aalborg
Mandag fik 40 elever sig en oplevelse ud over det sædvanlige, da de kom ind at se AaB spille mod Silkeborg på hjemmebane i Aalborg. Her var der både optog og super stemning inde på stadion. Efter en spændende kamp med mange chancer hos begge hold, endte Silkeborg dog med sejeren. Stemningen dog, er nok noget eleverne sent vil glemme.
Julebal
Torsdag aften havde vi det helt store julebal. Med den flot pyntede sal, lækker mad og de skønne unge mennesker, kunne det kun blive en forrygende aften! Taler blev holdt, både fra Olav og fra skolens elevrådsformand. Skolens forskellige musikhold fremførte shows, der var lækker julemad med risalamande til dessert, vals og fyrværkeri til sidst. Aftenens Photo Booth blev vidst også brugt flittigt.
Professionelt fyrværkeri for hele Ranum
Torsdags julebal sluttede bogstavelig talt af med et brag for både eleverne og byens borgere. Her var der hyret et utroligt flot og gennemført show, der skulle glæde både byen og eleverne; og sætte et ordentligt punktum før eleverne tager hjem til jul.
Juleafslutning
Rengøring, krybbespil, nisser og “Nu det jul igen” gennem hele skolen er et pakket program, men på skolen er der som altid gang i den. Efter rengøringen kom eleverne over frokost i den lokale kirke, hvor skolens julekor sang julen ind. Herefter samledes eleverne for at opleve skolens lærere i et krybbespil, hvilket var en stor succes blandt eleverne – der blev i hvert fald grinet. Vinderne af årets julekonkurrencer blev afsløret, og så startede den traditionelle “Nu det jul igen” kæde gennem hele skolen, der endte i skolegården med æbleskiver, slik, og besøg af julemanden i hans kane.
Skolen kommer rent ind i det nye år
Selvom eleverne nu får sig en velfortjent jule-pause, er det ikke alt sammen en dans på roser. Sammen med de ansatte rengøres skolen fra top til tå, for at stå helt skarpt og klar til det nye år. Ikke alle er lige glade for det, men der bliver hygget og stemningen op til ferien er i top.
International School Canada
Ranum Efterskole students who successfully complete their Grade 10 IGCSE will have the opportunity to pursue an IB Diploma and a Canadian British Columbia High School Diploma
at UNISUS. Both graduation diplomas are recognized and accepted by esteemed universities and colleges worldwide. Read more here.
AFS elever i Danmark
I januar får vi besøg af 10 unge mennesker fra hhv. Argentina, Indien og New Zealand igennem vores samarbejde med AFS. De skal bo på skolen og deltage i aktiviteterne. De vil også rigtig gerne opleve dansk kultur lidt tættere på og vi håber derfor at der kunne være nogle flere blandt jer og jeres familier, som kunne tænke sig at invitere hjem i weekenden fra den 17. til den 19. januar? Kunne I tænke jer at høre nærmere, så skriv endelig til undertegnede på bp@ranumefterskole.dk eller Mette Mahoney på mnm@ranumefterskole.dk.
Forstanderens klumme
Kære læser
Julen står for døren og vi afslutter det første halvår med en rigtig god mavefornemmelse. Evalueringen af det første halvår understreger også at vi har et fantastisk elevhold, med masser af energi og mod på efterskoleåret. Det gælder de 95% af eleverne, men der er stadig elever som har udfordringer med at komme op om morgenen og fastholde energien i efterskolelivet. Det er helt normalt for teenagere og ændrer sig heldigvis i løbet året for de fleste. Vi er trænede i at holde fast og vi går et spændende forår i møde. Når vi kommer tilbage fra vinterrejserne til Sverige og Prag, er der bare 2 måneder til de store Kulturfagsrejser, og så bryder de fleste ud af vinterdvalen og spirer som nye unge voksne.
I denne uge har vi oplevet at drikkevandet blev forurenet, men der har heldigvis ikke været sygdomsudbrud pga. bakterierne. Vi skød det første halvår af med et brag af et julebal i den store hal og afsluttede den sidste aften med et professionelt fyrværkeri for hele byen. Jeg håber at I alle får en fantastisk juleferie og vi glæder os meget til at se jer igen i den 4. januar, hvor vi også byder 10 unge fra hele verden velkommen til at kortophold i Ranum. Pas godt på hinanden!
Olav Storm
forstander
Olav Storm, forstander
Det sker:
Kalender
20.12 Juleferie begynder
04.01.25 Juleferien slutter
05.01.25 Rejse begynder
10.01.25 Rejse slutter
25.01.25 Casino Weekend
08.02.25 Krea Weekend
17-20.02.25 Terminsprøver
Følg os på de sociale medier
Facebook – Instagram – TikTok – YouTube