eSport

Kategori
Profilfag P1

Bliv bedre til de spil, du allerede spiller igennem viden om de bagvedliggende elementer i gaming.

På Ranum vil vi gerne være med til at ændre perspektivet omkring og opfattelsen af gaming og esport som en helhed. Det betyder, at vi arbejder med alt det vi elsker ved gaming f.eks. kommunikation, sammenhold, taktik, fordybelse, udvikling og kropslig udfoldelse.

Hvad kan du forvente, hvis du vælger gaming på Ranum?

Målet med gaming på Ranum Efterskole College er, at hele holdet udvikler sig i forhold til udgangspunktet. At vi bliver bedre individuelt og som holdspillere. Vi arbejder individuelt for at forbedre f.eks. koordination og reaktionstid, som derefter kan sættes i værk, når vi spiller som hold.

Undervisningen kommer til at være en blanding af fysisk træning, gaming, viden om f.eks. kommunikation eller roller på holdet. Derudover kunne det også være at vi ser en dokumentar om Astralis’ vej til toppen eller hvordan man varmer op som eliteudøver før man går i gang.

Vi spiller hovedsageligt spil, hvor vi samarbejder som team – dette kunne f.eks. være CSGO eller LoL. Der kan dog til tider være plads til fri leg, hvor vi spiller hvad vi allerhelst vil af andre spil, men dette er ikke særlig ofte.

Hvis der er stemning for det, kan der muligvis deltages i efterskoleligaen indenfor CSGO eller LoL – men dette tages med det nuværende hold.

Vores ønske er, at elever, der deltager i profilfaget gaming, interesserer for gaming generelt, men også om, hvordan man bliver bedre til ikke bare spil, men også alt det, der skal til før man går i gang med at spille.

Rejsen

Rejsen går enten til Berlin eller London.

Se flere historier fra eSport på Facebook.

Undervisere

Line Meldgaard Børjesson
lmb@ranumefterskole.dk

Maria Nielsen

mn@ranumefterskole.dk

Vilkår og egenbetaling

Vilkår: Eleverne på eSport skal være interesserede i kompetetiv gaming og være klar på, at lære om holdånd og god gaming-spirit.
Egenbetaling: ca. 2.500,- kr.

da_DKDanish