JULESTEMNING, P3 VALG & SANKTA LUCIA

Kære læser

De frostklare morgener og vinterkolde dage skaber skøn efterskolehygge i husene, hvor stearinlys og julepynt dukker op. Blandt terminsprøver, en vellykket elevfest i fredags og forberedelser på januars kulturfagsrejser er der selvfølgelig plads til julehygge, og derudover er det også blevet til et fint Luciaoptog. Det er sørme, det er sandt, det er december – og med de ord fra Jul På Slottet bydes du hermed velkommen til ugens nyhedsbrev. Tak, fordi du læser med.

Valg til P3

Vi er nået et langt skridt videre i processen om at vælge fag og rejser til den sidste periode. Eleverne stemmer i næste uge om, hvad de gerne vil, og på baggrund af det bliver det afgjort, hvilke fag der oprettes og hvilke der må udgå.

Du kan få et overblik på profilfagssiden her: Profilfag

Julekonkurrence

Hvis du ikke allerede har set det, så har vi lavet en lille konkurrence i julestemningens ånd. Det eneste man skal gøre for at deltage er at like opslaget, og skrive i kommentarfeltet, hvilket kulturfag man helst vil vælge.

Luciaoptog

Torsdag aften trak en gruppe friske elever i luciadragterne og videreførte den fine tradition med et optog gennem spisesalen. Få en fornemmelse af stemningen i videoen herunder.

I næste uge fortsætter vi med terminsprøver og julehygge, og når fredagen kommer, så kommer juleferien også. December flyver afsted.

Rigtig god weekend

Fra alle os på Ranum Efterskole College



da_DKDanish