ESG, klima & ansvarlighed
Ranum Efterskole College har valgt at udarbejde en ESG-rapport for at få et konkret udgangspunkt for skolens arbejde med bæredygtighed i drift og ikke mindst i undervisningen og dannelsesprocessen med eleverne. Formålet med ESG-arbejdet er at kombinere et fokus på bæredygtighed med vores kerneopgave; at skabe nysgerrige og ansvarsfulde unge mennesker.
Ingen Ranum Efterskole College uden ‘D’ for dannelse. På REC ser vi god dannelse som vores fornemmeste opgave og som den fineste gave, vi kan give eleverne med videre i livet. Vi rejser, arbejder og underviser ud fra devisen ‘The more you know – the more you care’. Og verden har brug for, at vi kerer os – ung som gammel – og derfor vil vi arbejde endnu mere med ansvarlighed, klima og bæredygtighed. Ligesom med alt andet er vores tilgang til ESG eksplorativ, fordi vi oplever, at det giver mening at bruge aktivt på en efterskole.
Mod til handling, nysgerrighed og aktivt håb er og skal være vores drivmiddel i dialogen om den grønne omstilling med eleverne og hinanden. Og så vil vi fortsat undersøge, hvad sker der, når man tilføjer dannelse til den ligning. Vi tror på, at denne rapport er et vigtigt udgangspunkt til en vigtig samtale – på skolen og i mødet med den verden, vi udforsker.
I hele skolens levetid har vi vægtet projekter, der omhandler dyreliv, natur og social ansvarlighed højt. Også i 2023 havde vi mange af disse projekter – både på skolen, som en del af undervisningen og på vores rejser.
‘Hands on’-forståelse
På REC er det vigtigt at gøre klimapåvirkning og bæredygtighed håndgribeligt. I faget ‘Fashion og sustainability’ arbejdes der med at forstå tøjindustrien, og eleverne undervises i at genbruge og upcycle tøj og stof. I Green Fingeres lærer eleverne om pasning af afgrøder, gendyrkning af grøntsager og pasning af vores æsler, alpakaer, høns, geder mm.
Natur
I 2023 havde vi flere naturorienterede projekter både på skolen og på vores rejser. Eleverne deltog bl.a. i træplantningsprojekter i Costa Rica. En anden gruppe elever har igennem året haft faget ‘Coral Restoration’, og på Bonaire, hjalp de med at genoprette mangrove-plantning og koralrev. I Brasilien lærte eleverne om regnskov og faren ved ‘deforestation’ i Regua. I Thailand samlede vi skrald og plastik på standene.
Dyreliv
På skolen har vi flere forskellige dyr, for at give eleverne mulighed for at opleve glæden ved at passe dyr og følge dyrenes udvikling. I Namibia besøger eleverne hvert år N/a’an Ku sê, hvor de både undervises og hjælper til på et Wildlife Center. På flere af rejserne lærer eleverne om det lokale dyreliv, og samtidig tager vi dialogerne med eleverne og de lokale om dyrenes levesteder, udfordringer og om hvordan man kan afhjælpe problemerne.
Tæt på virkeligheden
Vi bestræber os altid på, at eleverne kommer så tæt på virkeligheden som muligt, når vi rejser ud i verden. Derfor prioriterer vi altid ‘home stay’ hos lokale familier, hvor eleverne får et indblik i, hvordan livet også kan se ud når man f.eks. lever med færre midler. Derudover besøgte eleverne i 2023 bl.a. townships og fattige områder, for på den måde at åbne op for samtaler om privilegier, social ulighed, demokrati, frihed og ansvarlighed. På turen til Bali i 2023 deltog vi, som frivillige, i at uddele mad til trængende i lokalsamfundet.
En anden indgangsvinkel til disse samtaler er at besøg på lokale skoler på destinationerne. I 2023 besøgte vi bl.a. vores venskabsskole i Nepal. Skolebesøg er noget vi opprioriterer og altid forsøger at indtænke på rejserne, da mødet ung til ung ofte har en helt anden gennemslagskraft hos eleverne. Når vi kommer hjem er det også ofte skolebesøg og ‘home stay’, der har gjort de største og mest vedvarende indtryk på eleverne.
Historisk forståelse
På rejserne forsøger vi at implementere undervisning i relevant og lokal historie. I Sydafrika hørte eleverne blandt andet om Nelson Mandela og apartheid, og vi besøgte Robben Island. Det historiske tilbageblik gav eleverne en større forståelse for de udfordringer, der har været for forskellige områder og befolkningsgrupper gennem tiden.
Nu er ESG-arbejdet i gang og vi har dannet os et overblik over, hvordan skolen placerer sig i forhold til udledninger, social bæredygtighed og styring. Vi har set tilbage på 2023 og nu vil vi se fremad mod både 2024 og de kommende år. Derfor er det relevant at sætte mål for, hvordan vi ønsker at arbejde med netop disse emner det næste år. ESG-arbejdet er noget, der skal foregå i, og være en del af, den almindelige drift. Disse målsætninger skal hjælpe til at gøre arbejdet både vedvarende og relevant.
Indsamling af data
I vores ESG-proces er vi blevet opmærksomme på, at grundig dataopsamling er nøglen til at få det mest præcise indblik. Derfor vil i fremadrettet fokusere mere på løbende at indsamle data til de næste års ESG-rapporter.
Rejser og emissioner
Vi rejser meget, og vi ser værdien af rejserne, når vi ser på den udvikling vores elever har efter et år på REC. Derfor vil vi fortsat rejse, men vi vil også undersøge mere klimavenlige rejseformer og lægge yderligere vægt på rejsernes indhold, der også skal resonere med både klima, verdensmål og ansvarlighed.
Energistyring
Ligesom tidligere, hvor vi har opsat solceller og købt grøn-strøm-certifikater, vil vi også fremadrettet overvåge og optimere vores energiforbrug. Dette indebærer, at vi hele tiden er opsøgende på mulige løsninger, der kan skabe energibesparelser.
ESG og dannelse
Dannelse er vores kerneopgave. Derfor vil vi fortsat undersøge og udvikle samspillet mellem ESG og dannelse. Håbet er, at eleverne på sigt kan være med til at lave ESG-rapporterne, for på den måde at gøre emnerne håndgribelige for eleverne.
Udvikling af dannelseskontrakt
ESG-arbejdet har kastet mange nye tankesæt og idéer af sig. Én af disse ideer er en årlig dannelseskontrakt, hvor både ansatte og elever forpligter sig på udvalgte mål og fokusområder indenfor bæredygtighed, klima og ansvarlighed. Lige nu er dannelseskontrakten i sit tidlige stadie, men vi håber på snart at kunne implementere den og konceptet.
Grønne arealer
REC strækker sig over et stort areal, og derfor er det naturligt, at vi omlægger nogle af vores grønne områder til biodiversitets-oaser, hvor naturen selv kan råde til gavn for både dyr, planter og ikke mindst forskønne skolens arealer.
Af de emissioner, vi har indregnet i klimaregnskabet, er rejserne den ultimativt største udleder. Flyrejserne og de lange rejser, med flere mellemlandinger, betyder en stor mængde emissioner.
Til gengæld er emissionerne for mad lavere end gennemsnitsdanskerens. Hvis man kun indregner eleverne svarer det til cirka 1,2 tons CO₂e.
Medarbejderne er ikke indregnet, og derfor er tallet i realiteten endnu lavere. Gennemsnitsdanskeren ligger på 2,6 tons CO₂e.
Kilde: https://concito.dk/udgivelser/danmarks-globale-forbrugsudledninger