Ranum Højskole

Et pilotprojekt på vej – skal du med på rejsen?

Ranum Højskole er målrettet unge, som har lyst til at gøre en forskel for andre, for selv at få en fantastisk meningsfuld oplevelse og leve livet! Vi planlægger allerede det første kursus i samarbejde med Oceans Of Hope højskole. Startdato er endnu ikke fastlagt. 

Målet for kurset bliver at sejle som gast ombord på sejlskibet Oceans Of Hope, og derudover at kunne hjælpe f.eks. sklerose ramte med at få en oplevelse til søs.
Kurset vil også forberede dig til at være gast på et langtursskib, så du er klar til at sætte kursen mod fjerne kyster.

Kurset vil foregå delvist på Rønbjerg Havn, hvor vi har vores maritime base med 10 ens både og en stor kapsejladsbåd (Matcher 37). 

For at kunne udleve den blå drøm skal kursisterne lære praktisk sejlads, teori til duelighedsbeviset eller Yachtskipper 3, radiokursus, sejltrim og få kendskab til motor, samt vedligeholdelse af et skib.
Kurset indeholder også dannelsesfag som højskolesang, psykologi, filosofi, rejseprojekt og en række valgfag. De sidste 2 uger af kurset forventes det at kursisterne indgår i besætningen på Oceans Of Hope i en uge og en uge om bord på Matcher 37. Ranum Højskole bliver et pilotprojekt, og det forventes at kursisterne også tager del i madlavning, rengøring og arrangerer aktiviteter i fritiden.

Ved interesse for dette projekt, kan du kontakte forstander for Ranum Efterskole College Olav Storm på os@ranumefterskole.dk. Vi glæder os til at høre fra dig! 

 

Gør en forskel, og lev livet!

da_DKDanish