Karaktergivning

Karaktergivning

Karakterer på 7-trins-skalaen

Karakterskalaens syv trin, målopfyldelse og beståkravet.
I det danske uddannelsessystem har vi siden 2006/2007 anvendt 7-trins-skalaen. Den består af syv karakterer fra -3 til 12.

 

Bestået/ikke bestået
Hvis der til en eksamen er et beståkrav, er eleven/den studerende bestået, når hun/han får karakteren 02, 4, 7, 10 eller 12. Eleven/den studerende er ikke bestået, når hun/han får karakteren 00 eller -3.

 

Karakterbeskrivelser
Hver karakter i 7-trins-skalaen har sin egen beskrivelse, som fremgår af skemaet nedenfor. Disse beskrivelser skal bruges i alle fag og sammenhænge, når der skal gives en karakterer.
Karakterskalaen har ligesom ECTS-skalaen syv trin:

 

 

 Karakter Betegnelse Beskrivelse ECTS
 12 Den fremragende præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler A
 10 Den fortrinlige præstation Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler B
 7 Den gode præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler C
 4 Den jævne præstation Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler D
 02 Den tilstrækkelige præstation Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål E
 00 Den utilstrækkelige præstation Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål Fx
 -3 Den ringe præstation Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation F
da_DKDanish