Skateboard & Windsurf

Kategori
Profilfag P1

Board Performance – Windsurf

På Board Performance – Windsurf skal vi stå så meget på boards, som vi kan. Vi skal blive bedre til det, vi kan i forvejen, og vi skal lære nye måder at boarde på. Sagt med andre ord, så skal vi “stå med siden til” så, meget vi kan. Er du til windsurf, skateboard, longboard, wingfoil og surf, så overvej at springe på.

Undervisning

I undervisningen lærer vi at windsurfe og får viden om, hvordan man gebærder sig på et surfboard. Og så skal man kende til sikkerhed, vindretninger og det udstyr, man arbejder med, så det vil også være en naturlig del af undervisningen. Du får mulighed for at få nogle gode oplevelser med at windsurfe og med Limfjorden. Hvis man øver sig jævnligt og giver den gas på vandet, så er der også gode muligheder for at få “planingsoplevelsen”, hvor man virkelig får fornemmelsen af fart og spænding, mens man “planer” henover vandet. Vi har udstyr og undervisere til alle niveauer, så du skal ikke holde dig tilbage, uanset om du er meget øvet eller helt nybegynder.

Men det blæser ikke altid, og derfor skal vi også skate en masse! Det gør vi både i skolegården på skolen, hvor vi har vi har et skatepark setup, men en gang i mellem tager vi også ud til de større skateparks som ligger indenfor en times kørsel fra skolen.

Skolen har også en masse longboards som vi engang imellem tager ud og cruiser på, og skulle du have mod på det, kan vi også lære dig at ”slide” på dit longboard, med slidegloves på.

 

Rejsen

Board Performance rejsen tager til Leucate, syd Frankrig. Et vidunderlige sted beliggende på det berømte surf spot “the Goulet”, hvor den lokale vind kaldet Tramontana nogle kan blæse mere end 300 dage om året! Du vil windsurfe i en sikker bugt med lavt vand, perfekt til begyndere og til erfarende surfere. 

Der er god mulighed for skateboard ved windsurf skolen og i lokalområdet. 

 

Undervisere


Michael Falkenberg Larsen

mfl@ranumefterskole.dk

Vilkår og egenbetaling

Vilkår: Alle elever er forsikret ifht. farlig sport op til 500.000,- kr. ved skader, som ikke er dækket af skolens erhvervsforsikring. Se også skolens sikkerhedsinstrukser for kajak/vand aktivitet. Det må forventes, at der vil være behov for godt udstyr: Rygsæk, støvler, skaljakke, sovepose mv. Du er meget velkommen til selv at medbringe mountainbike. Board Performance lægger op til fysisk bevægelse, hvor der er en vis risiko for skader. Det kan være ved spring, hop og fald. Det er vigtigt, at du er interesseret i dette, har sikkerhedsudstyr på bl.a. er det obligatorisk med hjelm, når vi skater mv. Og du skal kunne tåle at blive øm og få blå mærker mv.

Egenbetaling: 5000 kr. 

 

 

da_DKDanish