Har du altid drømt om at opleve verden under vandet i længere tid end 30 sekunder? På Ranum tilbyder vi grundig undervisning i Dykning, som gør dig i stand til at dykke på den bedst mulige måde.
Med et PADI dykkercertifikat kan du leje udstyr og dykke overalt i verden og få uforglemmelige, fantastiske oplevelse af livet under vand. Skolen betaler undervisningen og eleverne betaler selv for certificering og materialer.
I mange år har dykkerholdet rejst til Egypten destinationer for at dykke, da Egypten er kendt for fantastiske oplevelser under vandet. Her arbejder Ranum Efterskole College sammen med lokale, professionelle, dykkercentre og instruktører. Derudover har Egypten en rig historie og kultur, der giver massere af mulighed for kulturudveksling og interessant læring om Egyptens historie.
Det er forskellige muligheder som elev, afhængig af om man tidligere har erfaring med dykning, og langt de fleste elever tager to certificeringer som en del af profilfaget. På Ranum Efterskole College underviser vi indenfor organisationen PADI, der er verdens største dykkerorganisation. Elever der har haft dykning på Ranum Efterskole College vil derfor bagefter kunne tage ud og dykke i hele verden, og blive ved med at få uforglemmelige oplevelser.
Hvis man ikke har prøvet at dykke før, vil man på REC’s dykkerhold starte med at tage et PADI Open Water Diver kursus (OWD). OWD kurset er et grundkursus, og efter dette har man lært alt det grundlæggende inden for dykning, og er klar til at udforske verdenen under vand, med alt hvad det indebærer at vrag, grotter og dyreliv!
Det næste certifikat er Advanced Open Water Diver(AOWD), som eleverne fortsætter på, der giver en større viden om forskellige former for dykning, blandt andet hvordan man dykker til 30 meter. Er man allerede certificeret OWD/AOWD eller andre certificeringer, har vi stadig noget at byde på, og eleven kan tage Rescue Diver eller specialties, eksempelvis Nitrox certifikat.
På Ranum Efterskole College er kurset bygget op med skiftende undervisning i dykkerteori, og praktiske øvelser i svømmehal. At fokusere tiden inden rejsen på træning i svømmehallen, giver os mest mulig tid til træning af færdigheder. Så er vi klar til at få mest muligt ud af dykningen i åbent hav på vores rejser, hvor vi færdiggøre kurset. Vi lærer således at samle vores udstyr, og vi lærer at bruge det til at dykke sikkert og sjovt, så bl.a. hvordan vi at undgå problemer, samt hvad vi gør hvis de opstår.
Den teoretiske del af kurset giver eleven en forståelse for ikke kun fysikken og reglerne indenfor dykning, og det at færdes i havet som dykker. Det er også hér, at vi lærer at planlægge og gennemfører vores dyk på en først og fremmest sikker, dernæst sjov måde.
Link til oversigt over PADIs øvrige kurser: Padi kurser
På nuværende tidspunkt er Egypten åben såfremt man har negativ PCR test eller er fuldt vaccineret. Egypten har ingen regler om karantæne ved ankomst, men myndighederne kan sætte en i karantæne såfremt man bliver positiv. Såfremt en elev bliver positiv og skal i karantæne vil personale blive ved eleven.
Myndighedernes regler og retningslinjer kan dog ændres med kort varsel.
På Ranum Efterskole prioriterer vi at alle vandsportsaktiviteter foregår under størst mulig hensyntagen til elevernes sikkerhed. Alle elever og ansatte med tilknytning til dykning er således bekendt med og følger nedenstående søsikkerhedsinstruks for dykkeraktiviteter.
Troels Bjørn tbj@ranumefterskole.dk |
Egenbetaling: Ca. 10.000 DKK. inkl. Padi OW kursusmaterialer og bevis.
Lommepenge anbefalet 1.000 DKK.
Vaccinationer/sikkerhed: Vaccinationer Det er jeres ansvar, at jeres søn/datter er vaccineret til rejserne. Vi vil give besked om, hvilke vaccinationer der er nødvendig for den pågældende rejse. Pas skal være gyldigt et 1/2 år efter hjemkomst. Vi har stor opmærksomhed omkring sikkerheden på kurset i dykning, og I kan læse mere herom på sikkerhedsinstrukserne.
WEBSHOP