Gastronomi

Kategori
Profilfag P1, Profilfag P3, sommerskole

I samarbejde med skolens egne kokke og gæsteundervisere, arbejder vi med spændende råvarer og fremtryller retter, som udfordrer smagsløgene og dig mentalt. Vi arbejder både med og uden opskrifter og smager os ind i det kulinariske univers.

Gastronomi er læren om og kunsten at spise og drikke godt. Gastronomi forudsætter bl.a. viden om og indsigt i råvarers egenskaber, kvalitet og tilgængelighed. På REC prioriterer vi kvaliteten af vores råvarer og ikke mindst tilberedelsen af disse råvarer højt. Vi sigter mod en madoplevelse fra øverste hylde med fokus på lokale råvarer, bæredygtighed og råvarerne når de er (aller) bedst – nemlig i sæsonen.

I samarbejde med køkkenets kokke, ernæringsassistenter og bagere, udforsker vi gastronomiens verden i et bredt spekter. Vi skal ikke kun lave mad, vi skal også have grundviden om maden.

Vi laver mad med inspiration fra hele verden. For os er det vigtigt, at vores elever stifter bekendtskab med andre landes madkulturer, da måltidoplevelserne er et centralt omdrejningspunkt, når vi 3 gange årligt rejser ud i den store verden.

Vi vil arbejde med forskellige temaer som – køkkenhygiejne, kvalitet af råvarer, tilberedningsmetoder, råvarer i sæsoner, sensorik – i løbet af perioden, og vi vil også ligeledes tage ud og opleve ting udenfor skolen.

Gastronomi er også mere end finere madlavning. Det handler også om tætte og forpligtigende kammeratskab, hvor der skal arbejdes hårdt sammen for at opnå det ypperste indenfor madlavning og maddesign. Det betyder at ingen er færdige før hele holdet er i mål, hvilket dermed også kan resultere i lange dage.

Rejsen

Første rejseperiode: Her går turen til vores lokal-område – NORDJYLLAND. Nordjylland er blandt de absolut førende på det gastronomiske verdenskort og byder på et bredt udsnit af de bedste råvarer. I samarbejde med eleverne planlægger vi turen, men vi skal opleve lidt af følgende:

  • Råvarernes oprindelse
  • Sensorik – vi skal smage, dufte, lytte og føle
  • Restaurantbesøg
  • Sanke urter og svampe i de omkring-liggende skove
  • Besøg på Dansk Salt i Mariager
  • Honning-skole
  • Musling/jomfruhummer kogeskole
  • Besøg på æbleplantage
  • Gård-besøg
  • Konditorier
  • Streetfood

Vi har base i det nordjyske, i området omkring Ranum Efterskole College, hvor vi bor på skolen og på hostel. Der skal påregnes at vi kommer til at gå en hel del i løbet af disse dage. Den sidste dag afslutter vi med et besøg på en af de skønne restauranterne i området, hvilken en vil vi ikke afsløre endnu.

Undervisere

Laila Nielsen Man

Se flere historier fra Gastronomi på Facebook.

Vilkår og egenbetaling

Tilladelse: Vi vil gerne bede om jeres tilladelse til at afholde vinsmagning med eleverne. Vinsmagningen vil lærerne stå for. Udover denne vinsmagning er det selvfølgelig ikke tilladt at indtage alkohol på rejsen. Vi vil gerne bede jer om at sende en skriftlig tilladelse på mail, hvis jeres barn må deltage i vinsmagningen.
Egenbetaling 1. periode: 0 kr hvis vi bliver i Dk – 3500-4000 kr hvis vi tager til Kreta.

da_DKDanish