Yoga
I Yoga som et valgfag fokuserer vi på forskellige aspekter af yogaens verden. Der vil være en kort introduktion til yogaens historie med oprindelse i Indien, åndedragsteknikker, introduktion til forskellige stilarter (hatha, vinyasa, restorativ og evt. asthanga). Samtidig vil der være fokus på meditation, udstræk, flow og statisk styrketræning. Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med inversions – omvendte stillinger, men eleverne vil især lære at fordybe sig i sig selv og lære at være opmærksomme på deres krops signaler.
Formålet er, at eleverne opnår fysisk velvære gennem større smidighed, afslapning af musklerne, større styrke samt en mental velvære baseret på guidede meditationer, således at de kan fungere i en travl, og til tider stressende, hverdag med mange indtryk.
Baseret på ovenstående vil Yoga stile mod at imødekomme FNs Verdensmål Sundhed og Trivsel, da det er skolens vision at inkorporere disse i alle skolens aktiviteter, både faglige og kreative.
Louise Højen lh@ranumefterskole.dk |